Unilever logo
Cleanipedia logo

Guide til rengøring af badeværelsesfliser og fuger

Rengøring af fliser? Badeværelset har aldrig set bedre ud end efter vores guide til hvordan du får pletter på fliser og fuger af.

Opdateret

Læsetid: 5 minutter

Rens af fliser

Badeværelset bliver hos de fleste rengjort minimum ugentligt, måske oftere. Det afhænger af, hvor mange man er i familien, men hvad med rengøring af fliser og fuger på badeværelset? Kalk og sæberester kan hurtigt hobe sig op, så det er vigtigt at holde trit med både afkalkning og rens af fliser.

Det er altid værd at forebygge. Hvis fliserne skal beholde deres flotte glans, så husk at tørre dem af efter hvert bad. Derved har kalk og sæberester sværere ved at sætte sig.

Rens af fliser – sådan gør du

Standard vådrumsfliser kan holde til de mest almindelige rengøringsmidler, men hvis du har fået lagt nogle specielle fliser på badeværelset, skal du altid tjek med producenten hvilke slags rengøringsmidler og metoder, der må tages i brug, så fliserne ikke beskadiges.

Nedenfor finder du en guide til, hvordan man kommer pletter på fliser til livs på almindelige vådrumsfliser:

  1. Gør fliserne rent efter et bad. Varmen fra vandet åbner nemlig de keramiske porer, så kalk og andet snavs løsner sig bedre.

  2. Fordel skurecreme eller spray til badeværelset (f.eks. Cif) på fliserne, og lad det sidde alt efter brugsanvisningen. Husk også at bruge påbudt sikkerhedsudstyr som gummihandsker og/eller maske, og husk at lufte godt ud under og efter brugen af rengøringsmidlet.

  3. Brug en skuresvamp med blød skrub til at arbejde rengøringsmidlet ind i fliserne – her skal der evt. lidt knofedt til, hvis kalkaflejringerne har hobet sig op.

  4. Skyl fliserne med brusehovedet, og tør efter med en ren og tør klud – evt. en mikrofiberklud.

  5. Gentag processen på de områder, hvor fliserne stadig er matte eller plettede.

Lær hvordan man kan fjerne skimmel og mug fra alle steder i hjemmet med denne trin-for-trin video:

Alternativt kan man også bruge citronsaft til at fjerne lette kalkaflejringer på små områder.

Ved genstridige pletter kan man også rense fliser med klorin. Læs dog altid producentens brugsvejledning før brug, da klorin er ætsende og kan afblege dine badeværelsesfliser. Rengøring med klorin skal derfor altid foregå under god ventilation, fordi klorin udsender giftige gasser. Lad derfor vinduer og døre stå åbne både under og efter brugen af klorin. Og husk altid at bruge gummihandsker og evt. en maske.

Rengøring af fuger

Rens af fuger kan for det meste ordnes med samme metode som ovenfor, dog kan det være nødvendigt at bruge klorin til at fjerne mug og andre pletter i fugerne.

  1. Brug altid gummihandsker og en maske, når du arbejder med klorin, og sørg for at der er en god ventilation på badeværelset.

  2. Brug en gammel tandbørste til at arbejde et rengøringsmiddel som Cif eller klorin ind i fugerne.

  3. Lad det sidde alt efter brugsvejledningen (for det meste 10-20 min. alt efter hvor beskidte fugerne er).

  4. Skyl fugerne af med brusehovedet og tør efter med en ren og tør klud.

Rengøring af fliser på badeværelse og i vådrum behøver ikke være vanskeligt. Bare følg vores guide til rens af fliser og fuger, så er du godt på vej.

  • Varm de keramiske porer op ved at tage et bad før fliserne skal renses.

  • Fordel en skurecreme som Cif på fliserne og lad det sidde – brug gummihandsker og sørg for god ventilation.

  • Brug en gammel tandbørste til fugerne.

  • Skyl fliserne af og tør efter med en ren og tør klud.

Oprindeligt udgivet