Unilever logo
Cleanipedia logo

5 overraskende måder at bruge sur mælk og gammel yogurt

Fra at fjerne blækpletter til at fikse dit porcelæn

Opdateret

วิธีดับกลิ่นตู้เย็น

Vidste du at der er flere måder at bruge sur mælk og gammel yogurt til rengøring? Jeg går meget op i at holde mit hjem så miljøvenligt som muligt. En af de helt store syndere når det kommer til miljø er madspild. Så jeg er altid på udkig efter alternative måder at bruge mad der er lige op over deres udløbsdato. Der er altid nogle dage imellem at mælk og yogurt er frisk og at de er så dårlige at de begynder at lugte. Så jeg begyndte at undersøge hvad jeg kunne bruge dem til, og fandt nogle overraskende måder at bruge sur mælk og gammel yogurt til rengøring.

Hvis du vil gemme sur mælk eller gammel yogurt til rengøring senere, kan du fryse det i en isterningbakke. Tag dem ud og opbevar dem i en pose i fryseren.

Fjern blækpletter på stof med sur mælk

Vidste du at sur mælk kan få blæk ud af stof? Det kan det altså. Det er sjovt hvor mange gamle husholdnings tricks vi ikke kender til. Hvis det går galt med en blæk pen i lommen, så kan sur mælk altså klare opgaven. Læg pletten i mælk og lade det virke natten over. Vask pletten grundigt dagen efter. Hvis det ikke er muligt at lægge pletten i blød, kan du klare opgaven med en gammel tandbørste. Kog mælken og skrub pletten forsigtigt med tandbørsten. Tør efter med en våd klud. Du kan selvfølgelig også bruge frisk mælk.

Rengør messing med gammel yogurt

Hvis du har messing genstande i hjemmet, ved du nok både hvor smukke de er og hvor hurtigt de får pletter. Du kan bruge gammel yogurt til rengøring af dine messing og få dem til at skinne igen. Så hvis yoghurten er ved at blive for gammel kan du jo tage muligheden for at få pudset din messing op. Smør yogurt på overfladen af din messing genstand, og lad det tørre helt. Vask det af og voila! Skinnende messing uden kemikalier.

Poler sølv genstande med sur mælk

Pletter fra oxidering på sølv kan få selv det smukkeste smykke til at se gammel og kedelig ud. Så er det jo heldigt at sur mælk også kan klare den opgave! Bland en ske eddike eller citron i en kop mælk og lad dit sølv ligge i det. Efter en halv time til en time, skyl det og vask efter med sæbevand. For at få det til at skinne kan du polere efter med en blød klud.

Rengør overflader med sur mælk

Det lyder helt forkert at bruge sur mælk til rengøring, men det er altså en mulighed. Mælkesyre bekæmper snavs, og kan efterlade flere overflader skinnende og pæne.Til gengæld skal det være før mælken begynder at lugte surt eller klumpe. Dyp en klud i mælken og tør overflader som marmor, træ og lakerede overflader af. Tør godt efter med en fugtig klud, så mælken ikke lægger sig og begynder at lufte.

Fiks dit porcelæn med sur mælk

Den bedste til sidst! Jeg synes det er helt fantastisk at en måder at bruge sur mælk er til at reparere sit porcelæn. Der er selvfølgelig en grænse for hvor meget mælken kan gøre, men det skulle kunne mindske hårfine sprækker i dit porcelæn. Læg dit porcelæn i en gryde med sur mælk og bring det i kog. Reducer varmen og lad det simre i en times tid. Skyl efter med vand og beundre resultatet.

Oprindeligt udgivet