Skip to content
naturlig sæbe og svamp over vask på badeværelset
Bæredygtighed

5 go-to produkter for naturlig hudpleje til følsom hud

Plej følsom hud naturligt fra top til tå

For et år siden kom jeg hjem fra 4 år i Indien. En af de mest fantastiske ting jeg tog med hjem, var en masse viden om naturlige måder at pleje hud. Inderne har i tusindvis af år plejet deres krop, med ting mange ville kunne finde i deres køkken eller baghave. Nu hvor naturlig hudpleje fanger mere popularitet her i Norden, kan man købe sig til mange af de samme produkter. Det er dog vigtigt at vide hvad man skal kigge efter. Jeg bruger især naturlige produkter til huden fordi det passer perfekt til en følsom hud som min. Så her er mine 5 bedste go-to løsninger for naturlig hudpleje til følsom hud.

Rens følsom hud med naturlig sæbe

Naturlig sæbe er helt sikkert en af mine bedste tips til naturlig hudpleje til følsom hud. Rigtig mange ansigtsvaske er fuld af kemikalier, der ikke er nødvendige for at holde huden sund. Naturlig sæbe renser huden uden at udtørre den, og kan bruges over hele kroppen. En anden bonus er at sæbe kan bruges både til ansigt og krop. Når du køber et stykke sæbe, skal du se på hvad der er puttet i den. En helt naturlig sæbe burde ikke indeholde mere end olier (inklusivt æteriske), vand, kaustisk soda og eventuelt andre naturlige ingredienser.

Plej følsom hud med beroligende blomstervand

Blomstervand virker beroligende, nærende og blødgørende på følsom hud, og kan bruges som toner og opfriskende ansigtsspray. De fleste helsebutikker har blomstervand til salg, men du kan også begive dig ud i at lave din egen. Plug for eksempel rosenblade fra haven, og lav din egen beroligende rosenvand. Kog de friske blade i vand, indtil de mister deres farve. Løb vandet igennem et stykke stof og lad det afkøle helt. Rosenvand kan holde sig frisk i flere uger i køleskabet, eller en uge ved stuetemperatur. Rose, lavendel og geranium er alle fantastiske blomstervande til følsom hud.

Blødgør følsom hud med ansigtsolie

I sydindien smører kvinderne sig ind i kokosolie fra top til tå (inklusivt deres hår, men det er en anden historie). Jeg har brugt olie i stedet for ansigtscreme i flere år nu og kunne ikke forestille mig nogensinde at stoppe. Mange tror at olie på huden er en fedtet affære, men det er det slet ikke. Huden suger olien til sig i løbet af 30 sekunder og efterlader huden blød og dejlig. Gode olier for følsom hud er for eksempel mandel, hyben, oliven, rosehip og jojoba olie. Husk at købe en økologisk kvalitetsolie af et troværdigt mærke.

Plej følsom hud med æterisk olier

Æteriske olier er et dejligt supplement til krop og ansigtsolie, og kan også bruges som behandling til uren, tør eller udslæt præget hud. Lavendel, frankincense og sandalwood olie virker beroligende og blødgørende sart hud. Bland et par dråber i din olie eller lidt aloe vera gel, og påfør på tør hud. Kanel, geranium og lavendel kan behandle små udslæt og citron og tea tree olie er god til uren hud. Husk aldrig at bruge æteriske olier på børn eller dyr, og test olien på et lille stykke hud før du begynder at bruge den på ansigtet.

Rens følsom hud med ler

Plej følsom hud med en god ansigtsmaske. Mange forskellige slags ler kan bruges som en dybderensende ansigtsmaske. Flere steder i Indien, bruges ler som en erstatning til sæbe, da det har en evne til at absorbere skidt og urenheder. Der er mange forskellige former for ler - såsom fransk grøn, pink og rød ler, karolin ler, bentonite ler og marrokansk sæbeler. Forskellige former for ler har deres fordele og passer til forskellige hudtyper. Karolin ler er et godt valg til følsom hud, og kan let bruges en gang hver eller hveranden uge som ansigtsmaske. Bland leret med vand eller rosenvand og læg en tynd maske. Lad leren tørre helt og vask af med varmt vand.

Bedste råd

 

I stedet for at købe dyre ansigtsolier, kan du købe baseolier og æteriske olier hver for sig, og blande din egen i en lille flaske. Du kan købe små rejseflasker, og have et par ekstra blandinger ved hånden.