5 ting der kan genbruges efter julen er ovre

For en mere bæredygtig jul

Opdateret

juletræ

Julen er en dejlig tid. Det er en tid fuld af familie, hygge og god mad. Men det er også en tid fuld af affald. Faktisk er julen den tid hvor der bliver produceret mest affald, i forhold til resten af året. Det er noget der bekymre nogen af os, der på den ene side gerne vil have en jul med alt der høre til, men ikke vil belaste miljøet mere end nødvendigt. En måde at skabe en mere klimavenlig jul, er at sørge for at genbruge julepynten. Udover affald relateret til julens madlavning, så tager affald fra julepynt og dekorationer nok andenpladsen for miljøsyndere i julen. Men hvilke dekorationer kan man egentlig genbruge? Her er 5 ting der kan genbruges, for en mere bæredygtig jul.

I nogle byer er der organiseret indsamlinger af juletræer til at lave flis til genbrug. Hvis du bor tæt på København eller Odense zoo, så tager de donationer af juletræer til havens dyr.

Genbrug Juletræet ordentligt

Langt de fleste mennesker der har plads til det, har nok et stort flot juletræ stående i stuen. Når julen så er ovre, er det nok mange af os der bare smider det ud uden at tænke mere over det. Men der er faktisk nogle interessante måder at genbruge dit juletræ på. Hvis du har et surbundsbed i haven, kan du sprede nålene på jorden der.. De hjælper med at holde bunden sur. Stammen kan skæres op, til at lave små hjemmelavede trænisser til næste år.

Genbrug gavepapir resten af året

Det er dejligt at give gaver til jul (og sådan set også at modtage dem). Desværre kan det meste gavepapir ikke genbruges, fordi der er for mange andre materialer blandet i det end papir. Hvis du selv går op i en bæredygtig jul, så har du måske allerede tænkt dig at pakke dine gaver ind i nedbrydeligt papir. Men man kan jo ikke styre hvad dine gaver bliver pakket ind i. Den bedste måde at genbruge gavepapir på, vil være at genbruge det i løbet af året.

Doner gammelt julepynt til genbrug

Mange af os kan godt lidt at købe nye ting, og det er selvfølgelig ikke anderledes med julepynten. Så hvis det frister med at få skiftet ud i julepynten, så kan du donere det du har til din lokale genbrug. Selv hvis julen er ovre, så vil god julepynt kunne sælges enten samme år eller året efter. På den måde giver du også folk med mindre penge at gøre godt med, mulighed for at pynte op til jul.

Genbrug Julekort og gaveindpakning

Med julegaverne kommer der ofte en masse pap og papir, i form af julekort samt indpakning af forskellig slags. Julekort er ofte lavet af papir, men kan også indeholde andre materialer, der ikke kan genbruges. Du kan genbruge gavekort ved at klippe motiver ud, og bruge dem til at lave nye julekort. Pap kan generelt genbruges i dit lokale genbrugssystem. Det kunne også være en ide at høre din lokale børnehave eller skole om de kan bruge dem til diverse kunstprojekter.

Genbrug Julelys og batterier

Når dagene bliver kortere, er det dejligt med en omgang julelys. Men det er ikke altid at julelysene overlever mere end en jul. Du kan genbruge julelys hos dit lokale genbrugscenter, sammen med brugte batterier. Flere genbrugsbutikker tager også ting der er gået i stykker, fordi der er frivillige der prøver at reparere det.

Oprindeligt udgivet