Unilever logo
Cleanipedia logo

Genbrug: Sådan sorterer man husholdningsaffald

At sortere affald er en nem og miljøvenlig handling. Vi har lavet en liste over affald og genbrug, der vil hjælpe dig med affaldssortering i hjemmet

Opdateret

Læsetid: 5 minutter

Genbrug Sådan sorterer man husholdningsaffald

Genbrug er den bedste vej til at blive mere miljøvenlig på hjemmefronten. Affaldsortering i hjemmet kan dog hurtigt skabe forvirring, da det ikke altid er nemt at vide, hvad der kan genbruges. Men vi giver dig tips om hvordan, du bedst forholder dig til affaldssortering på enkel vis med en liste over ting i hjemmet, der kan genbruges.

Det er en god idé at tjekke online eller kontakte din kommune for at se, hvilke genstande og materialer der kan genbruges i dit område. Hvis du ikke kan samle visse genstande til den ugentlige samling, kan du altid smide dem i den nærmeste genbrugscontainer.

lav gærne kompost af affaldet

Genbrug af affald er en af de mest miljøvenlige handlinger, vi kan udføre i dagligdagen, fordi ved genbrug spares meget energi og naturressourcer. Affald indsamles og bliver behandlet og forarbejdet til elementer, der kan bruges på ny. De fleste produkter er i dag mærkede, så hold øje med genbrugssymbolet og begynd din affaldssortering i hjemmet. For at hjælpe dig i gang, viser vi dig listen over, hvad der kan genbruges.

Hvad kan genbruges?

Tøj og tekstiler

  • Har du tøj, der ligger og samler støv? Giv dem videre til dine venner og familie eller giv dem til en genbrugsbank eller butik.

Telefoner og computere

  • Mange hjemmesider og butikker tager gerne imod dine gamle apparater – så tjek genbrugssystemet på dine mærkevarer.

Glas og flasker

  • Glas og flasker skal afleveres i en glascontainer eller på genbrugspladsen. Hvis glasset har indeholdt fødevarer, skal du blot rengøre det før det kan anvendes på ny. Det er vigtigt at du sorterer vinduesglas, spejle, el-pærer og lysstofrør fra det almindelige glasaffald.

Papir

  • Aviser, ugeblade, reklamer og gamle notater kan genbruges til nyt papir og æggebakker. Så find den nærmeste papircontainer og spar på træerne – husk at sortere al plastik fra papirerne.

Pap og kartoner

  • Papæsker fylder meget, men kan presses flade og nemt genbruges igen. Bølgepap og kartoner skal også genbruges, men husk at sortere plastik og metal fra.

Dåser og metal

  • Disse kan bruges til at lave nyt metal. Sørg bare for at rengøre dåserne for madrester før du smider dem i metalcontaineren.

Batterier

  • Undgå at komme batterier i skraldespanden, da de er miljøskadelige. Saml batterierne i hjemmet og aflever dem i forretningens batterikasse eller på genbrugspladsen. Batterierne bliver sorteret fra og delvist genbrugt eller uskadeliggjort for giftige stoffer.

Plast

  • Tomme dunke og emballage af plastmateriale kan genbruges. Husk at skylle dem først, så madrester ikke kommer med i processen. Det er vigtigt at du tjekker emballagen for giftmærkesymbol, da disse dunke skal sorteres fra separat.

Farligt affald

  • Farligt affald, så som batterier, olie, kemikalier, maling, spraydåser og medicin, skal ikke smides i skraldespanden. Tit kan du nemt aflevere affald, så som batterier, medicin og maling, i butikkerne, hvor du købte produktet, men ellers skal det afleveres som farligt affald på genbrugspladsen, hvorefter specialister vil uskadeliggøre giftstoffer. Det bør derfor afleveres i den oprindelige emballage, så indholdet kan ses.

For mere information om hvordan du sorterer dit affald, kan du besøge sorterditaffald.dk.

Genbrug er nemt, hvis bare du sætter dig lidt ind i tingene ved hjælp af denne liste. Du vil hurtigt se hvor fantastisk det er at vise omhu for miljøet og være med til at skabe en bedre verden.

  • Husk altid at tjekke genbrugsordningen ved at henvende dig til din lokale kommune og affaldsselskab.

  • Sørg for at have genbrugsbeholdere, disse kan nemt købes eller fås fra kommunen.

  • Sorter dit affald rigtigt

Oprindeligt udgivet