En guide til rengøring af bilen

Uanset om det er klargøring af bil eller en hurtig bilrengøring, er det vigtigt at være grundig. Lær alt om vask af bil og gør bilrengøring nemt med vores råd.

Bedste råd

Hvis du opdeler klargøring af bilen i mindre områder, f.eks. motor, dæk, sæder og vinduer, kan det virke mere overskueligt at komme igennem den helt store bilrengøring.

En ren og velholdt bil kan være med til at øge køreglæden for de fleste af os. Uanset om din bil trænger til en hovedrengøring eller om du bare elsker følelsen af ny bil, så kan du med denne guide nemt klare rengøring af bilen.

Indvendig rengøring af bil

En grundig bilrengøring kræver at man kommer hele bilen rundt. Dette gælder også bilens indvendige dele. Følg nedestående trin og du er godt i gang med rengøring af bilen.

  1. Start med en grundig støvsugning af bilens sæder, bundmåtter og anvend en speciel turbo-trykluft til udblæsning af sværttilgængelige steder som kontakter, hulrum, luft- og ventilationsdyser.
  2. Rens også bilens loft og puds vinduerne med glasrens. Husk altid at følge produktets brugsanvisninger.
  3. Fjern lugtgener fra eksempelvis røg eller husdyr med eddike eller et rengøringsmiddel til dette formål. Læs omhyggeligt produktets vejledning igennem inden rengøring.
  4. Bilens læder plejes med en speciel creme, der skåner materialet og gør at det ikke revner.
  5. Imprægner sæder og tæpper, så de er beskyttet mod væske og snavs. Husk at lade bildørene stå åbne når du er i gang med imprægneringen, da det ikke er sundt at indånde imprægneringsvæsken.

Pleje og vask af bil

Når bilen er vasket ren indvendigt, er det på tide at vende blikket mod den udvendige bilrengøring. Det anbefales at vaske bilen på dage hvor solen er mindre synlig eller i skyggen på solrige dage, da solens varme stråler tørrer vandet hurtigere og kan efterlade sæbepletter på bilen.

  1. Start med at vande bilen ved hjælp af en vandslange eller hæld vand over bilen med et par spande rent vand.
  2. Fyld en spand med sæbevand og brug en stor børste, svamp eller klud til at skrubbe bilen grundigt. Vær forsigtig når du skrubber, så der ikke kommer unødvendige ridser i bilens lakering. Glem ikke at vaske fælge, dæk, for- og baglygter. Følg altid rengøringsmidlets anvisninger og brug handsker for at skåne hænderne mest muligt. Skyl efter med rent vand, så sæberester ikke får lov at sætte sig på bilens overflade.
  3. Poler herefter bilen med henholdsvis metalpolering på bilens overflader af metal og plastikpolering til lygter og andet plastikmateriale.
  4. Jern og metal ruster nemt, så sørg for at beskytte disse materialer med en særlig rustbeskyttelse. Der findes mange forskellige rustbeskyttelsesmidler på markedet, så følg altid produktets instruktioner for korrekt anvendelse.
  5. Glem ikke at vaske bilens vinduer udvendigt med glasrens, så de fremstår rene og klare.
  6. Påfør herefter et tyndt lag bilvoks med en mikrofiber eller applikator og lad voksen tørre i ca. 1 time. Når voksen er helt tør, skal bilen tørres af med en tør klud.

Med både indersiden og ydersiden af ​​din bil i perfekt stand , kan du nyde vejture og rejser bedre end nogensinde før.