Sengetøj, vask, grader? Hvis du også får koldsved over at skulle vaske sengetøj, så frygt ikke længere. Vi giver dig her den ultimative guide til at vaske sengetøj.
Vælg et allergivenligt vaskemiddel til dit sengetøj så du undgår unødig irritation og dermed en urolig nat.
Sengetøj: vasketemperatur
Har du også ofte spurgt dig selv: ”hvor mange grader skal sengetøj vaskes på?”, så er det slet ikke så mærkeligt, for det kommer nemlig an på hvilket materiale sengetøjet er lavet af:
Bomulds-sengetøj vaskes ved 60-90°C
Cellulosebaserede tekstiler som f.eks. bambus vaskes ved 30-60°C
Syntetiske stoffer vaskes ved 30-60°C
Silkesengetøj vaskes ved 30°C og gerne lavere. Vask helst i hånden eller på finvask. Silke må aldrig tumbles.
Naturuldssengetøj er selvrensende pga. lanolinen i ulden, og skal derfor ikke vaskes, men kan derimod friskes op ved at hænges ud i frostvejr
Følg altid sengetøjets vaskemærke, så du undgår skuffelser i form af krympning eller misfarvninger, når du skal vaske sengetøj. Grader er ikke det eneste du skal tænke på i forhold til dit sengetøj – vaskemidlet er ligeså stor en del af rengøringsprocessen:
Bomuld, cellulose og syntetiske stoffer kan alle vaskes med de fleste vaskemidler, også dem med enzymer, som virker ved lave temperaturer. Neutral laver f.eks. et effektivt vaskemiddel til sensitiv hud uden parfume.
Silke skal først testes for farveægthed ellers kan farven løbe ud i vasken:
Brug en hvid klud, som gerne må blive farvet til.
Fugt et diskret område på silken og pres forsigtigt på området med den våde klud. Hvis farven smitter af på kluden skal silken renses af professionelle.
Hvis farven ikke smitter af, kan silken vaskes i hånden eller på finvask på max. 30°C og gerne i koldt vand.
Brug et mildt vaskemiddel uden enzymer som f.eks. Neutrals flydende uld og finvask.

Det er utroligt vigtigt at vælge det rigtige vaskemiddel og den rette temperatur for ikke at ødelægge dit sengetøj og for at få det helt rent.
Tør dit sengetøj udenfor hvis muligt, da solen er et naturligt desinfektionsmiddel, som også hjælper med at afblege hvide tekstiler.
Det kan være en rigtig god idé at stryge sengetøjet for at slå de sidste husstøvmider ihjel efter vask. Husk dog at silke helst skal tørres fladt og kun må stryges på silke-indstillingen på strygejernet. Man kan med fordel lægge et hviskestykke mellem silken og strygejernet, så silken ikke brændes af.
Hvor ofte skal man vaske sengetøj?
Sengetøj skal vaskes mindst én gang om ugen. Specielt hvis der er allergi i hjemmet, så husstøvmider og andet allergifremkaldende ikke får lov at boltre sig i vores lagner.
Tænk på det på den her måde: de fleste mennesker bruger mere tid i deres lagner, end de gør i deres tøj. Vi vasker som regel vores bluser efter én måske to dages brug, hvorimod vi sover i vores sengetøj otte timer hver nat i op til en uge.
Så med vores guide er det slut med koldsved over ”vask, sengetøj, grader?”, og du kan nu nemt give andre svar på spørgsmålet: ”hvad skal sengetøj vaskes på?”.
Sengetøjets materiale bestemmer, hvilken temperatur det kan vaskes ved
Følg altid sengetøjets vaskemærke for de bedste resultater
Vælg det korrekte vaskemiddel som passer til sengetøjets stof: vaskemiddel med og uden enzymer; vaskemiddel til uld og silke