Sådan fjernes svedlugt fra tøj

Svedlugt i tøjet kan hænge ved i sportstøj og sætte gule spor i din hvide skjorte. Men bare rolig, disse simple metoder vil nemt og effektivt fjerne svedlugt fra tøj.

Bedste råd

Hvis tøjet tåler 60 grader i maskinvask, vil et godt vaskepulver og skyllemiddel ofte være nok til at fjerne den ildelugtende kropsvæske. Husk altid at følge vaskeanvisningen.

svedlugt i tøj

Svedlugt i tøj er noget, vi regner med at slippe af med ved almindelig maskinvask. Dog kan sveden være stædig og ikke fjernes i første forsøg. Men fortvivl ikke, da simple tricks kan anvendes for at få tøjet som nyt igen. Så undgå at købe nyt tøj unødvendigt, da disse råd hjælper dig med at fjerne sporene af kropvæsker, selv fra sportstøjet og den gulplettede hvide skjorte.

Hvad du skal bruge til at fjerne svedlugt fra tøj

Den dårlige lugt forårsages af mikroorganismer, der sætter sig fast i fibrerne på tøjet. De kan derfor være svære at fjerne ved almindelig vask.

Så hvordan fjerner man svedlugt i tøj? Jo, det gør man ved at forringe bakteriernes levebetingelser. Decinficerende rengøringsmidler vil derfor effektivt fjerne den dårlige svedlugt. Men husk altid at tjekke vaskeanvisningen for at finde den rigtige rengøringmetode for dit tøj.

Du skal bruge følgende til metoden:

  • Vand
  • En balje
  • Et rengøringmiddel med desinficerende effekt: Vaskepulver med blegemiddel, en pletfjerner så som Bio-tex Pletspray, Desirens, eller Rodalon.
  • Vaskepulver
  • Skyllemiddel
  • Eventuelt bagepulver eller eddike

Hvordan fjerner man svedlugt fra tøj?

  1. Først skal du tjekke vaskeanvisningen for at se hvilket rengøringsmiddel og temperatur tøjet kan tåle.
  2. Hvis tøjet kan vaskes ved 60 grader, vask med et godt vaskepulver og et skyllemiddel som Bamseline, hvorved du opnår en frisk duft. Som et alternativ til skyllemiddel, kan du anvende bagepulver eller eddike, der hjælper med at fjerne bakterier.
  3. Hvidt tøj med gule svedpletter vaskes i maskinen med et hvidt vaskepulver som Neutral eller OMO. Vaskepulveret indeholder blegemiddel og enzymer, der vil nedbryde proteiner og løsne sveden af tøjet.
  4. Hvis du vil undgå blegemiddel og høj temperatur, kan du bruge en pletfjerner til at forbehandle tøjet. Et specialudviklet produkt som Bio-tex Pletspray indeholder enzymer, der vil opløse svedpletten. Hvis muligt, spray pletten før den indtørres. Gnid produktet i tøjet og lad virke i 5-10 minutter. Husk altid at teste produktet på et lille område først. Som et alternativ, kan du væde svedpletten med 1 del eddike og 4 dele lunkent vand. Lad virke i 5 minutter og skyl med vand.
  5. Ved genstridige pletter og lugte, er det en god idé at lægge tøjet i blød med 10 dele vand og 1 del desinficerende rengøringsmiddel så som Desirens eller Rodalon. Husk at bruge gummihandsker og åbn vinduet for god ventilation.
  6. Efter forbehandling eller iblødsætning skal tøjet tørres naturligt – brug gerne snoren udenfor.
  7. Til sidst vasker du tøjet som normalt ifølge vaskeanvisningen.

Så bliv fri for svedpletterne og undgå at føle dig uhygiejnisk i nyrenset tøj ved brug af disse simple metoder!

Husk

Tjek altid vejledningen på etiketten, da den forkerte temperatur eller kombination af produkter kan være skadelige. For eksempel, må du aldrig blande blegemiddel med eddike.