Tabte du lige madpakken med den fedtede mayonnaisesalat på vej ud af døren? Eller blev der skænket lidt ved siden af med rødvinen under aftensmaden? Du er ikke alene. Rødvins- og fedtpletter er nogle af de mest almindelige pletter på trægulve i hjemmet, men heldigvis kan skaden hurtig gøres god igen. Husk dog altid at undersøge dit trægulv grundigt først, da rengøring af trægulve varierer afhængig af om gulvet er ubehandlet, lakeret eller oliebehandlet. Skriv disse simple rengøringsråd bag ørerne og bliv godt klædt på til næste omgang rengøring af trægulve i hjemmet.
Følg altid træets årer ved rengøring af trægulv, især på ubehandlet træ. Vask på tværs af årene gør det sværere at løsne snavset og der kan sætte sig restsæbe i gulvet.

Fedtpletter på trægulv
Aftensmaden er ofte familiens samlingspunkt. Samtalen går lystigt og stemningen er i top, men lidt for hurtige armbevægelser fra familiens yngste og den lækre mad ender som fedtpletter på trægulvet. Der er dog ingen grund til panik, for fedtpletter på trægulv kan fjernes med ganske få midler.
Trægulv, der er ubehandlet, skal vaskes med en blanding af vand og sæbespåner. Bland 5 liter vand op med 1 dl sæbespåner og pisk massen sammen med et piskeris. Skrub fedtpletten med en svamp eller en hård børste. Skumlaget, der dannes under skrubningen, vil medvirke til at fedtpletter på trægulvet Det kan sommetider være en god idé at lade sæbemassen få lidt hviletid på pletten inden der skrubbes med en svamp eller børste. Du kan med fordel skifte sæbespånerne ud med universalrengøring hver fjerde gang for at undgå, at der dannes sæbefilm.
Gulv, der er oliebehandlet og lakeret gulv, er forholdsvis nemme at vedligeholde. Rengøring af trægulve af disse typer kræver blot jævnlig vask med en blanding af varmt vand og en skånsom sæbe som f.eks. Probats træsæbe til alle træsorter, der indeholder fedtopløsende stoffer. Følg altid produktets brugsanvisninger og anvend handsker til at beskytte hænderne under rengøringen.
Rødvinspletter på trægulv
De fleste af os nyder et glas rødvin i ny og næ, men desværre sker det tit at rødvinen drypper fra flaske og glas ned på det fine trægulv. Som altid med rødvinspletter, handler det om at reagere hurtigt og starte rengøring af trægulvet så snart uheldet er ude. Får rødvinspletter på trægulvet lov til at sidde et par timer og er trængt ind i træet, kan du følge denne metode til at fjerne rødvinspletterne.
Sørg først for at alt væsken er tørret op med en køkkenrulle eller klud.
Kom glycerin på rødvinspletten, så pletten er fuldstændig dækket.
Put herefter en ren og tør klud på området, så både pletten og glycerin er dækket.
Dæk kluden til med plastfolie og lad glycerinen virke i 12 timer.
Fjern plastfolie og klud og vask området med lunkent vand blandet op med lidt opvaskemiddel. Husk at vaske efter med rent vand og slut af med at tørre træet med en klud.
Med disse enkle trin vil dine trægulve forblive rene og friske.
Find støvsugeren frem eller tør gulvet over med en tør moppe for at fjerne det værste snavs.
Vask gulvet efter gulv- og plettype.
Sørg for at gulvet ikke svømmer i vand efterfølgende ved at tørre gulvet over med en ren og tør moppe.