Rengøring af gulv og overflade

Sådan klarer man rengøring af persienner

Vask af lamelpersienner behøver ikke at være besværligt - ved at følge disse lette trin og sørge for regelmæssig rengøring, bliver dine persienner rene og fine.

Persienner samler møg og skidt og er generelt svære at rengøre ordentligt men der er ingen grund til bekymring. Den bedste måde at vaske persienner på, afhænger af hvor beskidte de er, ligesom materialet også har noget at sige. Denne guide gør det hele legende let.

Bemærk venligst: Afprøv alle nye rengøringsprodukter og metoder på et lille hjørne først for at undgå uønskede bivirkninger såsom misfarvning.

tør grundigt at

Sådan klarer man vask af lamelpersienner: Regelmæssig rengøring

Selvom det måske lyder som en kliché, er det vigtigt at vaske sine persienner ofte. Regelmæssig rengøring forhindrer skidt og møg i at hobe sig op og betyder også, at man ikke behøver at bruge særlig lang tid på rengøringen. Følg disse nemme trin for at gøre det lettere for dig selv:

  1. Bind gardinerne så de er af vejen og sørg for, at andre bløde møbler er fjernet eller tildækket.
  2. Afstøv med en fjerafstøver (en gammel t-shirt eller viskestykke kan også bruges).
  3. Tør hver enkel lamel efter med en tør klud for at fjerne tydelige partikler.
  4. Benyt et rengøringsmiddel specielt fremstillet til persienner – find et med anti-statiske egenskaber for at forhindre støv i at samle sig fremover.

Tidsbesparende råd: Brug en støvsuger med børstehoved i stedet for at afstøve hver enkelt lamel. Børstehovedet forhindrer både ridser, samtidig med at det opsuger støvet langt hurtigere.

Sådan vasker man syntetiske persienner:

En af de bedste måder at vaske persienner på, er at benytte sig af badekarsmetoden – dette anbefales naturligvis ikke, når det drejer sig om træpersienner:

  1. Fjern persiennerne fra krogen (de fleste kan glides af så man behøver ikke at være en handy-man for at kunne følge disse trin).
  2. Fyld et badekar med en tredjedel varmt vand. Tilføj en halv kop biologisk vaskepulver – benyt et parfumeret produkt for at friske rummet op.
  3. Læg persiennerne i vandet og tør hver lamel af med en klud.
  4. Lad dem dryppe af, for eksempel på tørresnoren på en solrig dag, og hæng dem op igen. Så er du færdig.

Sådan vasker man træpersienner:

Selvom træpersienner giver en mere rustik stemning til hjemmet, skal de stadig behandles forsigtigt når man vasker dem. Man bør ikke bruge vaskemiddel da de biologiske elementer kan ødelægge træet. Følg disse nemme trin for en hurtig og nem rengøring:

  1. Brug en fjerafstøver gennem alle rillerne for at løsne overskydende støv og bevæg så afstøveren fra venstre til højre.
  2. Sprøjt trærengøringsspray på en blød bomuldsklud og tør efter på hver enkelt lamel.
  3. For at opnå det bedste resultat, anbefales det at give lamellerne en ekstra omgang med et voksfrit poleringsmiddel.

Tidsbesparende råd: Man kan erstatte bomuldskluden fra trin to med en gammel strømpe – hvis man bruger den som en handske, går rengøringen hurtigt!

Bedste råd


Giv dine persienner en hurtig rengøring med støvsugeren en gang om ugen. Luk lamellerne og støvsug dem med børstehovedet. Åbn dem igen og luk dem så den anden vej så begge sider bliver støvsuget.

Vigtige trin:

  1. Afstøv persiennerne regelmæssigt for at undgå et tykt lag af støv.
  2. En gammel strømpe kan bruges som en blød klud når det kommer til rensning af persienner.
  3. Syntetiske persienner kan vaskes i badekarret med et biologisk vaskemiddel.