Myrernes tilværelse kan være et spændende studie, men de fleste vil nok foretrække at studere dem andre steder end på spisebordet eller i køkkenet.
Ved at følge disse råd til bekæmpelse af myrer, kan man blive fri for uønskede insekter i hjemmet.
Myrernes tilværelse kan være et spændende studie, men de fleste vil nok foretrække at studere dem andre steder end på spisebordet eller i køkkenet.
Ved at følge disse råd til bekæmpelse af myrer, kan man blive fri for uønskede insekter i hjemmet.
Myrer indendørs kommer ofte vandrende gennem sprækker og revner ved døre og vinduer. Hvis myrernes motorvej til sukkerskålen kan lokalisere deres hemmelige bagdør, kan man i første omgang lukke den med fugemasse eller et andet godkendt byggemateriale. Dette vil også forhindre, at de kommer igen i fremtiden.
Madrester samler sig gerne på køkkengulvet og under spisebordet, hvilket er ren guf for myrer. Derfor er det en fordel at støvsuge en ekstra gang fra tid til anden. Det er også en god idé at vaske skraldespande, køkkenskabe og -borde jævnligt med dybderensende rengøringsmidler, såsom Cif skurecreme. Bare husk gummihandsker og tjek altid deklarationen på flasken.
Disse råd kan være nyttige, hvis man har børn eller husdyr i hjemmet, man gerne vil holde på afstand af de mere giftige løsninger.
Det siges, at myrer går en stor bue udenom kanel, vaskepulver, tørret kaffegrums, bagepulver og selv pebermynteblade. Forsøgsvist kan en eller flere af disse spredes, hvor myrerne samles eller kommer ind i huset, og langs paneler og dørtrin.
Et andet, og fuldkomment ugiftigt, middel mod myrer er simpelthen at ’fodre’ dem udenfor med sukkerholdige madrester. Dette kan potentielt være nok til at holde dem fra andres mad.
Hvis alt andet glipper, må man gå lidt hårdere til værks. Der findes særlige myrelokkedåser, der kan købes på nettet og i de fleste have- og byggecentre. De placeres på gulvet og langs paneler, og indeholder en gift til bekæmpelse af myrer. Der findes andre og skrappere insektmidler mod myrer, men det anbefales at tjekke alle forholdsregler, før man går i gang. Hvis man er i tvivl kan man besøge Miljøstyrelsens hjemmeside, for at bekræfte, at midlerne er lovlige og hensigtsmæssige at bruge.
Alternativt kan man kontakte en skadedyrsservice, hvis man skal bruge professionel hjælp.
Myrerne er mange, men komplet harmløse – så fortvivl ikke, hvis der ikke er umiddelbare resultater. Med hjælp fra et eller flere af ovenstående råd, burde myrerne efterhånden vælge et andet sted at spise deres dessert.
Oprindeligt udgivet