De fleste af os kender nok følelsen af at tage nyvasket tøj på. Det kan lige give det der ekstra velbehag, til en god start på dagen. Men når tøjet først har ligget i et par uger i skabe og skuffer, så dufter det knap så godt. Hjemmelavede duftposer er et nemt og sjovt gør-det-selv projekt, der kan lægges i skuffer og skabe, og få dit tøj til at dufte friskt og rent. Det kunne også være en ide til en anderledes gave til venner og familie. Her er nogle nemme ideer til at lave dine egne duftposer.
Hvad med at lave duftposer som en personlig og anderledes gave? Du kan bruge sy små poser ud af små stofrester eller filt og fylde dem med dine venner og families yndlingsdufte.
Lav duftposer af ene eller gamle strømper
Åh, det evige mysterie - hvorfor mister alle sokkerne sine makkere? Der er nok en del af os der kender følelsen af at man lige pludselig ikke har nogle strømper der passer sammen. Så er det jo fedt at man kan lave duftposere ud af ensomme sokker. Det kan også være gamle sokker med huller eller strømpebukser med løbere. Tag en ensom strømpe og lav en hjemmelavet duftpose med tørrede blomster, hele krydderier eller vat med æteriske olier. Den kan enten sys sammen, eller foldes sammen og pakkes ind i en ensom strømpe mere.
Lav en duftpose med tørrede blomster
Tørrede blomster dufter både dejligt, og ser charmerende ud. Så hvis du vil lave en duftpose til at give i gave, så kan tørrede blomster give din duftpose lidt ekstra charme. Hvis du er en af de heldige asener der har sin egen have, kan du plukke og tørre lavendel og rosenblade hen mod sæsonens slutning. Vær opmærksom på at rosenblade vil have en ret mild duft, i forhold til f.eks. Fransk lavendel.
Lav en duftpose med æteriske olier
En af de bedste ting ved æteriske olier, er at der er så fantastisk mange muligheder. Oven i købet er de enormt potente, og der behøves derfor ikke ret mange dråber for at fylde et værelse med dejlige dufte. Du kan bruge rise til at væde i de æteriske olier i. Fyld en ensom strømpe eller en lille stofpose med ris, og dryp dine æteriske olier direkte på risene. Du kan evt. Tilsætte mere senere, hvis du vil have dem til at dufte stærkere.
Lav en jule duftpose med hele krydderier
Der er en del hele krydderier der afgiver dejlige dufte. Så med at en hjemmelavet duftpose fuld af dine yndlings hele krydderier. Det kunne være hele Kanel, kardemomme, muskatnød, stjerneanis og nelliker. Minder det dig om noget? Det minder nok de fleste af os om juledage, fuld have pebernødder og appelsiner pyntede med nelliker. Så hvorfor ikke sprede jule fryden i vores skuffer også? Fyld en pose eller sok med tørrede hele krydderier, og bliv i julehumør hver gang du skal tage strømper på.
Lav et dufrpose alternativ med bivoks
Et alternativ til DIY duftposer, er at lave små duft brikker med bivoks og æteriske olier. Læg bivoks i et varmt vandbad, og smelt det helt. Dryp dine æteriske olier i det smeltede voks, og hæld blandingen i en isbakke. Lad det størkne helt, og voila! Du kan eventuelt bruge sjove forme, og tilsætte lavendel blomster, hvis du vil give brikkerne i gave til venner og familie.