Tips til vask af dyne

Læs denne artikel og find ud af hvorfor vask af dundyne er nødvendigt og hvordan dynevask skal håndteres.

Vi anbefaler:

Du kan bevare din dynes fylde og spændstighed ved at give den et lille ryst hver dag. Pas dog på med at banke i dynen, da fyldet kan tage skade af slagene. Brug tennisbolde, når du vasker og tørretumbler dynen, så dunene bedre fordeles og ikke klumper sammen.

Der findes ikke noget bedre end at komme hjem til sin seng med en dejlig blød dyne, der dufter frisk og nyvasket. Vi har din guide til at vaske dyner – ja selv vask af dundyner – så du altid har et rent helle i hjemmet, når natten går på hæld.

Med denne artikel har du en nem trin-for-trin guide ved hånden, næste gang det er tid til dynevask.

Dynevask – hvorfor er det så vigtigt?

Sengen er et sted i hjemmet, de fleste af os holder af og tilbringer en stor del af vores tid. Derfor er sengen desværre også et yndet sted for snavs og støv. Med god hygiejne og vask af dyne får du ikke blot øget velvære under søvnen, men også et sovested, hvor hygiejnen er i top.

Fordele ved ordentlig pleje og vask af dyne inkluderer:

  • Forlænget holdbarhed, da dun og fjer med tiden klumper sammen
  • Bevaring af dynens bæreevne – dynens evne til at holde på varmen
  • Bedre hygiejne
  • Øget velvære og forbedret nattesøvn

Din guide til vask af dundyne

Dynevask behøves kun et par gange om året, og kan let passes ind under en større forårsrengøring – eller eventuelt når sæsonen skifter, og tykke dundyner erstatter tyndere sommerdyner.

Vask dundyne med disse tips – så er opgaven effektivt overstået, og du er godt på vej mod en bedre nattesøvn.

  1. Start med at undersøge dynen for pletter. Disse kan oftest ikke vaskes af med almindelig vask, men kræver forbehandling med et pletfjerningsmiddel som eksempelvis Biotex.
  2. Kom dynen i vaskemaskinen og vælg et skåneprogram, der vasker ved 60 grader. Benyt et skånsomt vaskemiddel uden enzymer som eksempelvis Neutral for at skåne dynen mest muligt. Fortsæt derefter med let centrifugering, inden dynen kommer i tørretumbleren. Opnå en bedre fordeling af dunene ved at komme et par tennisbolde med i vaskemaskinen og tørretumbleren. Det afhjælper at dunene klumper sammen og sikrer derved en mere jævn tørring.
  3. Hav tålmodighed, og husk at tørretiden for dyner kan vare op til 5 timer. Det er vigtigt at dynen er helt tør efter denne proces, da der ellers kan forekomme mug.

Husk også at denne metode til vask af dyne er gældende for mere almindelige dynetyper.

Vi anbefaler, at du altid følger produktets anbefalede vaskeanvisning, eller henter hjælp hos et professionelt renseri, hvis du er i tvivl. 

Dynevask får din dyne til at holde længere

Det kan gå voldsomt galt at vaske dundyne, hvis man ikke følger de rigtige metoder, men lad dog ikke dette stoppe dig fra at pleje dine dyner bedst muligt. Hvis blot du følger denne guide, kan du nyde resultatet af effektiv dynevask. Dette sikrer også, at du får det optimale ud af din dyne, og at den holder i længere tid.

vask-af-dyne