Blækpletter kan være irriterende, men de er heldigvis også lette at håndtere. Her er en guide til at fjerne blækket fra din beklædning.
Det kan ske for både børn og voksne, selvom børn har en tendens til at have flere uheld med blækket. Nogle gange får du blæk på dit tøj, hvilket ikke hjælper på noget outfit, men vi guider dig her igennem, hvordan du fjerner forskellige type kuglepenspletter fra dit tøj.
Hvordan får man kuglepen af tøj
Der er nogle lette grundlæggende tips som du altid skal følge, hvis du vil have pletterne af dit tøj:
- Pletten skal altid behandles med det samme. Du kan ikke vente til efter skole eller arbejde, da det bliver langt svære, hvis ikke umuligt.
- Hold pletten våd. En tør plet er meget sværere at fjerne.
- Dup pletten, aldrig gnid. Et håndklæde eller papir kan hjælpe med at absorbere pletten. Du kan med fordel duppe på pletten for at suge blækket op, men husk aldrig at gnide den, da det får blækket til at bevæge sig længere ind i stoffet.
- Læg et rent håndklæde under pletten. Ved at lægge et håndklæde ind under pletten på dit tøj sørger du for, at den ikke smitter over på noget andet stof. Hav i tankerne, at håndklædet bliver beskidt bagefter, så brug kun klude/håndklæder, der gerne må få pletter på sig
For kort at opsummere: Hvordan fjerner man kuglepen? Ved at reagere hurtigt og behandle det straks.
Fjern kuglepen fra stof, der har vandbaserede pletter
Pletter fra vandbaserede kuglepenne går ganske let af. Det kan gøres uden det store besvær ved at følge denne guide:
- Placer et håndklæde under dit tøj og dup forsigtigt blækket ud af dit tøj.
Hvordan fjerner man sprittusch?
Det er langt sværere at fjerne sprittuschpletter, men det er ikke umuligt. Før du går i gang med nedstående behandling, er det en god ide at teste det på et område, der ikke er synligt.
Når du har duppet blækket og placeret et håndklæde under dit tøj, kan du forsøge dig med:
- Hvis dét ikke hjælper er sprit en god måde at få olien ud af sprittuschen. Prøv først med sprit.
- Derefter kan du forsøge dig med aerosol hårspray eller håndsprit.
- Du kan forsøge dig med hvidvinseddike, hvis de overstående ting ikke virker.
- Gennemsyr pletten med hvidvinseddike og dup en skefuld majsstivelse i.
- Lad det sidde i 30 minutter og dup efter med vand for at se om det hjalp.
- Det kan muligvis kræve flere forsøg, før det virker. Hav tålmodighed og gentag det, indtil pletten forsvinder.
Sådan fjerner du blækpletter fra tøj, der kræver professionel rens
Nogle tekstiler er mere sarte end andre. Hvis du har ramt et stykke tøj, der normalt kræver professionel rens, er det vigtigste at holde pletten våd. Du skal ikke gå i gang med de overnævnte guides, medmindre det er en sprittusch plet. Hvis det er en sprittusch, kan du påføre en smule hårspray, alkohol eller håndsprit. Resten er op til dit renseri.