Unilever logo
Cleanipedia logo

Sådan fjerner man gule skjolder på tøj

Kombinationen af sved og deodorant kan give gule skjolder på tøjet – få vores bedste tips til at fjerne gule svedpletter!

Opdateret

Læsetid: 5 minutter

Sådan slipper du af med gule skjolder på tøjet

De gule skjolder under armene på hvide eller lyse skjorter og T-shirts, ser ikke appetitlige ud.  Men med den rette teknik og de rigtige produkter er de nemme at fjerne – så skjorter, som du før har dømt til kun at kunne bruges under en jakke, igen kan komme frem i lyset. Denne artikel forklarer, hvordan man kan fjerne gule pletter under armene, så dit tøj igen ser friskt og lækkert ud.

Et vaskemiddel som flydende Omo fjerner effektivt pletter i en enkelt vask, da det er specielt udviklet til at opløse 48 timer gamle pletter, der er tørret ind. (Sørg altid for først at læse produktvejledningen på emballagen og tøjets vaskeanvisning). Hvis du vælger den hjemmelavede løsning, så test først på et mindre, og mindre synligt, område på tøjet.

Sådan kan man fjerne gule skjolder under armene

Se først nærmere på dit vaskemiddel. De gule skjolder under armene stammer fra kombinationen af proteiner i sveden og kemikalier i deodoranten.  Moderne vaskemidler er udviklet til at opløse proteinbaserede pletter. Et produkt som flydende OMO kan derfor muligvis klare opgaven selv, da det er beregnet til at fjerne svære pletter i en enkelt vask.  Hvis du har brug for hurtigt at fjerne gule svedpletter fra tøjet, så prøv at gnide lidt flydende vaskemiddel direkte på pletten.  Lad det virke i 30 minutter, og vask så tøjet, som du plejer.

Husk: Tjek altid vaskeanvisningen på dit tøj, før du kaster dig ud i pletfjerning, og følg omhyggeligt vejledningen på vaskemidlets emballage.

Få flere pletfjerningstips, find ud af hvordan men fjerner pletter fra selvbruner trin for trin i denne video:

Fjern gule svedpletter  med blegemiddel

De gule pletter under armene kan være genstridige. Hvis behandlingen med vaskemiddel ikke virker, kan du prøve at bruge blegemiddel til forbehandling.

Du skal dog være opmærksom på, at et blegemiddel er velegnet til at fjerne organiske pletter, men det må ikke bruges på farvede eller sarte stoffer som f.eks. uld eller silke. Som med alle rengøringsprodukter skal du følge vejledningen på emballagen og teste midlet på et mindre, og mindre synligt, område først for at være sikker på, at tøjet tåler behandlingen.

  1. Lav en blanding til forbehandling med 1-2 tsk. Blegemiddel til ca. Fire liter vand. Har du brug for at fjerne gamle pletter eller genstridige pletter, kan du tilsætte 2 tsk. ekstra blegemiddel.

  2. Læg det plettede tøj i blød i op til en time.  Tøj med særligt genstridige pletter kan ligge i blød natten over i en mere fortyndet opløsning.

  3. Vask tøjet, som du plejer.

Det skulle være nok til effektivt at fjerne gule skjolder under armene med et minimum af besvær.

Sådan kan du fjerne gule svedpletter på tøjet med natron

Hvis vask med et kvalitetsvaskemiddel ikke har virket på de gule pletter under armene, og dit tøj ikke tåler blegemiddel, kan du forsøge at fjerne gule svedpletter på denne måde.  Vær opmærksom på, at natron er kraftigt virkende, så du skal stadig bruge handsker – og igen teste midlet på et mindre, og mindre synligt, område for at sikre, at dit tøj tåler behandlingen.

  1. Bland natron med vand til en tyk pasta.

  2. Kom blandingen på pletten med en tandbørste eller tag gummihandsker på, og brug fingrene. Lad det virke i 20 minutter.

  3. Vask tøjet på en kold vask med et kvalitetsvaskemiddel.Dine hvide skjorter og T-shirts vil se ud som nye i løbet af ingen tid!

  • Lad din deodorant tørre helt, før du tager tøj på.

  •  Brug ikke overdrevet meget deodorant.

  • Tag ikke tøj på igen, som allerede har synlige svedskjolder. Du skal behandle og fjerne gule pletter under armene, så snart de kan ses.

  • Lad ikke svedigt tøj ligge i en bunke på gulvet! Vask tøjet med det samme, så du undgår, at sveden tørrer ind og danner en gul plet.

Oprindeligt udgivet