Unilever logo
Cleanipedia logo

Afkalkning og rengøring af brusehoved

Hvordan kan man rense brusehoved og afkalke brusekabine? Vi giver dig to lette måder til rengøring af brusehoved og afkalkning af bruser. Læs vores guide.

Opdateret

Læsetid: 2 minutter

rengør brusehovedet og afkalk bruseren

Brusehoveder kan hurtigt blive ramt af kalkaflejringer, som stopper vandet i at flyde ordenligt. Heldigvis tager det kun et par timer at afkalke brusekabine og brusehoved, og endnu bedre – ikke særlig meget rengøring og skrubben fra din side! Nedenfor finder du vores trin-for-trin guide til rengøring og afkalkning af brusehoved.

Hvis husholdningseddike ikke kan klare opgaven, kan en kalkfjerner som Cifs badeværelsesspray bruges til afkalkning af bruser og brusehoved. Bare følg instruktionerne på flasken – så er du godt i gang.

Afkalk brusehoved – sådan gør du:

Husholdningseddike er godt til at fjerne kalk fra brusehoveder og amarturer, men det kan godt tage flere timer for dette naturlige rengøringsmiddel om at virke, så hvis det skal gå lidt tjept, så kan man med fordel bruge et specialfremstillet produkt som Cifs badeværelsesspray eller lign. Husk altid at følge brugsvejledningen på produktet og test det på et lille, diskret område, første gang du bruger det.

Sådan kan du rense brusehoved med husholdningseddike:

  1. Skru brusehovedet af slangen hvis muligt – det gør processen nemmere, men er ikke et must.

  2. Hæld mellem 100-200ml husholdningseddike i en plasticpose.

  3. Put brusehovedet ned i posen og eddiken.

  4. Luk posen rundt om brusehovedet med en elastik. Sørg for at eddiken dækker alle områder med kalk før du lukker helt.

  5. Lad posen ligge i mindst 3-4 timer og gerne helt op til 24 timer.

  6. Fjern forsigtigt posen – gerne i en vask eller i brusenichen – og skrub brusehovedet med en svamp hvis der sidder lidt kalkrester tilbage.

  7. Skru brusehovedet tilbage på slangen og lad vandet løbe et par minutter for at fjerne eddike og gamle kalkrester. Nu er bruseren klar til brug.

Få flere tips, find ud af hvordan man renser brusehoved trin for trin i denne video:

Afkalkning af bruser med et rengøringsmiddel

Der findes rigtig mange rengøringsmidler der er specialfremstillet til afkalkning. Brusehoved eller amartur kan ofte have brug for lidt ekstra hjælp med afkalkningen end bare eddike. Kalkfjernere er som oftest rigtig nemme at bruge, og så er de tidsbesparende (modsat husholdningseddikemetoden). Husk dog altid at læse brugsvejledningen, hvis du bruger en kalkfjerner, også på dit amartur og brusehoved, i tilfælde af at de ikke tåler specifikke kemikalier. Test altid et nyt produkt på et diskret område først. Til sidst er det vigtigt altid at skylle badet ned, før det tages i brug efter rengøringen.

Nu er du klar til at komme kalkbelægningerne til livs på badeværelset. Husk at hvis man tørrer brusenichen, brusehoved og amartur af efter hvert bad, så undgår man at kalken sætter sig i første omgang.

  • Afkalk brusehoved med husholdningseddike natten over.

  • Brug en kalkfjerner til at rense brusehoved hvis tiden er knap eller kalkbelægningen har hobet sig for kraftigt op.

  • Skyl altid alle rengøringsmidler eller eddike af før badet tages i brug igen.

  • Tør brusehoved og amartur af efter hvert bad for at undgå at kalk sætter sig.

Oprindeligt udgivet