Unilever logo
Cleanipedia logo

Sådan renser du fliser i dit hjem

Uanset om du vil fjerne kalk fra fliser i køkkenet eller du vil finde en nemmere måde at rense fliser på toilettet, vores råd til rensning af fliser kan hjælpe.

Opdateret

Læsetid: 2 minutter

Rengøring af klinker i hjemmet

Vejen til et skinnende hjem med rene klinker og fliser er kortere end mange går og tror. Og nej, afrensning af fliser er ikke nødvendigvis en lang og besværlig proces. Læs mere om hvad rengøring af fliser indebærer og hvordan man nemt fjerner kalk fra fliser.

Kalk og gullige belægninger på hjemmets klinker og fliser er et tilbagevendende problem for de fleste af os. Oftest bliver problemet kun værre fordi vi udskyder den nødvendige afrensning af fliser og klinker af frygt for at det bliver en lang og sej kamp. Der er dog ingen grund til glemme fliserne når du alligevel er i gang med den store rengøring. Følg blot disse simple råd, så kan du nemt få rengøring af fliserne overstået

Du kan med fordel skrabe en god del af kalken af inden du opløser den med diverse midler. Brug en lille kniv, et barberblad eller en skraber beregnet til komfurer og pas på ikke at ridse fliserne i processen.

Rensning af fliser i tørre rum

I hjemmets tørre opholdsrum som eksempelvis stue og entre, kan rengøring af fliser oftest klares med en grundig overtørring indimellem. Brug en gulvmoppe til gulvet og en klud eller blød svamp til væggene. Alternativt kan man anvende et mildt rengøringsmiddel, der skånsomt renser fliser uden at gøre skade.

Sådan fjerner man kalk fra fliser

Rengøring af klinker i køkken og badeværelse kræver lidt mere fordi det er rum, der jævnligt kommer i kontakt med vand og dermed ofte er plaget af kalkbelægninger. Det er heldigvis ikke svært at fjerne kalk fra fliser. Følg blot disse råd.

  1. Start med at fjerne større klumper kalk fra fliser og klinker med en skarp genstand, f.eks. en kniv eller et barberblad.

  2. Fugt en klud med lagereddike og rens fliserne med den. Hvis der sidder meget kalk på fliserne, kan det være nødvendigt at lade eddiken trække lidt tid inden og vaske flere gange for at opnå en ordentlig rengøring. Man kan også gnubbe citronsaft på kalkbelægningerne, da syren nedbryder kalken. Husk at rengøringsmetoder, der anvender kemikalier som syrer kræver ordentlig beskyttelse. Anvend handsker når du har kontakt med syrer og vask hænderne grundigt bagefter.

  3. Er lagereddiken eller citron ikke stærk nok til at fjerne kalken fra fliserne, kan man anvende eddike- og citronsyre med et højere indhold af syre. Lad evt. syren sidde natten over og skyl grundigt med vand næste dag.

Vær opmærksom på at visse materialer i hjemmets rum som eksempelvis marmor og emalierede overflader ikke kan tåle syre. Derfor skal rengøring og afrensning af klinker og fliser altid udføres med stor forsigtighed når syrekemikalier er involveret.

  • Rens klinker og fliser i tørre rum med en hurtig overtørring. Anvend et mildt rengøringsmiddel, f.eks. Easy Clean sprays fra Cif, der skånsomt opløser snavs uden at beskadige overflader.

  • Hvis der er kalk på fliserne, kan det værste normalt fjernes med en skarp genstand.

  • Anvend syre som eddike eller citron til at opløse resterende kalkbelægninger.

  • Skyl klinker og fliser med vand og lad dem tørre.

Oprindeligt udgivet