Forekomsten af skimmelsvamp i hjemmet er irriterende og kræver en hurtig løsning på problemet. Læs denne artikel og få svar på hvordan man kan fjerne skimmelsvamp og holde dem væk fra hjemmet.
Har du igen fået besøg af skimmelsvamp, så er du ikke ene om problemet. Mange af os døjer jævnligt med bekæmpelse af skimmelsvamp, der desværre ofte resulterer i nederlag når svampevæksten igen dukker op på husets loft og vægge. Fjernelse af skimmelsvamp er heldigvis muligt i mange tilfælde med synlig skimmelsvamp. Behandling af skimmelsvamp i mildere grad kan du sagtens ordne selv uden brug af professionel rengøringshjælp.
Fjern skimmelsvamp med det samme problemet er konstateret, så svampevæksten ikke spredes yderligere til andre dele af huset.
Behandling af skimmelsvamp
Hvordan fjerner man skimmelsvamp? Dette er et af de mest almindelige spørgsmål folk stiller når snakken falder på skimmelsvamp, behandling af skimmelsvamp og hvordan man kan undgå dannelsen af svampene. Her er en guide, der trin-for-trin forklarer hvordan du kan fjerne skimmelsvamp i hjemmet.
Inden du starter behandling af skimmelsvamp, skal du sikre at årsagen til svampevæksten er opdaget og bliver behandlet med det samme. Dannelse af skimmelsvamp vil hurtigt blive et tilbagevendende problem hvis ikke dette løses først.
Hvis forekomsten af skimmelsvamp blot vedrører mindre områder, som f.eks. loft, vægge og gulve, kan svampevæksten renses af med sæbevand. Brug et skånsomt rengøringsmiddel til at vaske området. Svampedræbende midler kan også anvendes, da disse er effektive til bekæmpelse af skimmelsvamp. Pas på med ikke at overdosere, da midlerne kan være miljøskadelige. Husk også altid at følge produktets anvisninger og at bruge handsker til at beskytte hænderne i processen.
Brug en svamp eller børste til at skrubbe skimmelsvamp af overfladen, men pas på med ikke at ødelægge byggematerialet.
Skyl efter med vand og lad området tørre. Sørg for at rummet med skimmelsvamp er godt ventileret, så der ikke dannes fugt og dermed grobund for ny svampevækst.
Glem ikke at vaske dine hænder efter rengøring, da bakterier og snavs nemt kan overføres til andre steder i huset via dine hænder. Vi anbefaler at bruge en antibakteriel og mild sæbe som eksempelvis håndsæbe fra Neutral.
Bekæmpelse af større områder med skimmelsvamp bør overlades til professionelle sanitører, der er specialister i skimmelsvampsbekæmpelse, da dette ofte kræver brug af skrappere midler og metoder.
Åbn døre og vinduer i det rum, der er angrebet med skimmelsvamp for at skabe god luftventilation.
Påbegynd skimmelsvampsbekæmpelse ved at rense mindre områder med skimmelsvamp ved brug af et rengøringsmiddel som f.eks. Cif Rengøring & Desinfektion eller andre svampedræbende midler. Husk at bruge handsker i rengøringsprocessen og følg altid produktets instruktioner.
Brug en svamp eller børste til at fjerne skimmelsvamp, der er synlig.
Følg op på problemet et par dage senere. Er der igen dannet skimmelsvamp, skal du kigge nærmere på årsagen til svampevæksten eller evt. søge hjælp hos et firma, der foretager professionel bekæmpelse af skimmelsvamp.