Sådan renser man ruskind: rensning af ruskindsstøvler, -sko, -jakker og tilbehør

Rensning af ruskind skal gøres med omhu for at opnå det bedste resultat - vi viser dig hvordan, du renser snavset væk og holder pletter på ruskind på afstand.

Bedste råd

Levetiden for dit ruskindstøj og tilbehør behøver ikke at være kort. Med de korrekte rengøringsmidler, inklusiv en praktisk ruskindsbørste, kan det fine materiale hurtigt peppes op igen.

Ruskind er langt mere blødt og sårbart end almindeligt læder. Ikke alene pletter det hurtigere og lettere end læder, det er også meget vanskeligt at gøre rent. I modsætning til læder, kan pletter på ruskind faktisk forværres ved brug af normale rengøringsmidler, såsom sæbevand. Derfor er det enormt vigtigt at vide, hvordan man renser ruskind, hvis du ejer et par støvler, sko, jakker, eller andet tilbehør fremstillet af dette følsomme materiale.

Sådan renser du ruskindsstøvler

Når du skal til at rense dine ruskindssko eller -støvler, kan det være rigtig fristende blot at prøve at pletrense dem med hjælp af vand. Men dette kan medføre yderligere pletter af vand, der gør at dine sko ser gamle, slidte og misfarvede ud. Det betyder dog ikke at vand helt skal udlades ved rensning af ruskind – du skal bare vide lige præcis, hvordan du renser ruskindsskoene med en væske. Derudover vil en ruskindsbørste af høj kvalitet være et vigtigt redskab for alle ejere af ruskind. Således renser du bedst dine ruskinds-ejendele uden at beskadige materialet:

  • Først skal du bruge ruskindsbørsten til at slippe af med al snavs fra overfladerne af dine støvler eller sko. Dette vil simpelthen få ruskindet renere, før den mere intensive behandling. Sørg for at børste med fibrerne af stoffet, hellere end imod.
  • Hvis dine støvler er helt slidte i kanterne, skal du igen bruge ruskindsbørsten, men nu kraftigt bevæge den frem og tilbage for at fjerne løse fibre. Prøv så vidt som muligt kun at bevæge dig tæt inde på det slidte område, så du ikke skrubber til ubeskadiget ruskind.
  • Ved genstridige pletter er det nødvendigt at behandle med vand – men at duppe på pletterne kan sætte mærker i ruskindet, så du skal derfor rense hele støvlen, så der ikke dannes misfarvninger.
  • Brug ruskindsbørsten til at påføre en lille mængde vand over hele skoen og skrubbe til det plettede område. For at holde formen af skoene, skal du indsætte skoblokke eller krøllet papir, hvorefter du lader dem lufttørre. Undgå avispapir, da blækket vil kunne overføres til stoffet.
  • Hvis dine sko er plettede af saltvand, skal du bruge en lille smule hvid eddike til rensning af ruskind. Lugten af eddike kan være noget fremtrædende de første par gange du bruger skoene, men vil aftage med tiden.

Sådan renser man ruskindsjakker og tilbehør

Rengøring af ruskindsjakker og tilbehør bør tackles på samme måde som rensning af ruskindsstøvler og -sko, men der er nogle små forskelle i forhold til metode og rengøringsmidler, der skal anvendes:

  • Her skal du også starte med ruskindsbørsten for at løsne fibrene i stoffet. Dette vil fjerne al snavs fra overfladen og give bedre adgang til dybtsiddende pletter.
  • For at fjerne pletter - især olierester eller svedmærker – drysses et tyndt lag af majsmel over stoffet, hvorefter det skal efterlades til at virke i et par timer eller natten over. Majsmelet absorberer pletterne og løfter dem ud af materialet. Brug derefter en ruskindsbørste til at fjerne melet.
  • En damprenser vil også fungere godt til at fjerne pletter fra ruskindsjakker, men pas på at du ikke gennemsyrer materialet. Den bedste vej til damprensning af ruskindstøj opnås ved at hænge tøjet op i det dampfyldte badeværelse lige efter et varmt brusebad.
  • Skulle der stadig være pletter i tøjet, kan du gå ud og lede efter specialprodukter til læder og finde en rens, der er velegnet til ruskind. Som med al væske, skal opløsningen bruges over hele stoffet, i stedet for kun at rense de plettede områder, hvorved du risikerer misfarvning.

Beskyttelse og rensning af ruskind

Den bedste måde at holde dit ruskindstøj og -sko rene på, er ved ikke at lade dem blive alt for beskidte i første omgang - men dette er ofte lettere sagt end gjort! Her er nogle tips, der vil hjælpe dig med at beskytte dine ruskind ejendele:

  • Brug en ruskinds-protector. Plejemiddel til imprægnering af ruskind kan købes i handler og de fleste skobutikker. Denne vil fungere som en barriere mod snavs og vandpletter. Det bedste er at anvende midlet før du bruger skoene eller jakken for første gang og igen efter hver rengøring. Husk dog at selv om disse produkter hjælper til med at mindske ophobning af snavs, så kan de ikke fuldstændig forebygge snavs.
  • Hold det tørt. Tjek altid vejrudsigten før du går ud af døren. Hvis det bliver regnveir, skal du vælge et andet materiale. Ruskind og regn er ikke en god kombination, så tag regntøjet frem, når det er dårligt vejr.
  • Opbevar det godt. Når ruskindstøjet ikke er i brug, skal det gemmes på en passende måde. Undgå at opbevare ruskind der, hvor det fugter – altså steder såsom loftet, garagen eller i fugtige skabe.
  • Flyt det ansvarligt. Hvis du pakker ruskindet ned i din kuffert til en rejse, skal du ikke lægge det i en plastikpose eller anden form for lukket opbevaringssted, hvor ruskindet ikke kan få luft og begynder at svede. I stedet for kan du bruge en mulepose af bomuld eller et gammelt pudebetræk.

Nu ved du hvordan man renser ruskind og vil være i stand til at beholde dit favorit-ruskindstøj og tilbehør over længere tid! Prøv det og se resultatet.

Sådan fjerner man lugt fra sko

Sådan fjerner man lugt fra sko

Uanset om du løber rundt og dyrker sport eller bare går tur i det gode vejr, kan dine sko hurtigt komme til at lugte. Følg disse brugbare trin til hvordan man kan fjerne lugt fra sko, og sørge for at den ikke kommer igen.

Guide til rengøring af sko i hånden og vaskemaskinen

Guide til rengøring af sko i hånden og vaskemaskinen

Hvordan vasker man sine sko, når de har fået pletter og misfarvninger? Her får du en guide til vask af sko i hånden og i vaskemaskinen – og hvordan man bedst behandler mere sensible materialer som ruskind og læder.