Unilever logo
Cleanipedia logo

5 tips til at få babytøj til at holde længere

Før de vokser ud af det om 5 minutter

Opdateret

Læsetid: 5 minutter

baby tøj hængende på krybbe gitter

Min bedste veninde er lige blevet gravid med sit første barn, og jeg kunne ikke være mere spændt! Jeg kommer helt sikkert til at overøse den lille med forkælelse, men jeg kommer selvfølgelig også til at være der for min veninde. Det kan være noget af en udfordring at få babytøj til at holde. Enten vokser de ud af det på 5 minutter, ellers bliver det så plettet at det ikke er til at gøre rent. Så jeg har undersøgt 5 måder du kan, så det ikke knækker økonomien (mere end det behøves) at få et ekstra medlem i familien.

Der meget babytøj der næsten ikke når at blive brugt, før det bliver for småt. Hvis det stadig er i god stand, er der flere muligheder for at sælge det online. Især hvis det er mærketøj.

Behandl pletter på babytøj med pletfjerner

En god pletfjerner er din bedste ven når det kommer til at få babytøj til at holde længere. De fleste nye forældre kan nok nikke genkendende, når jeg siger man ikke altid har 10 minutter til at fjerne pletter på babytøj med det samme. Derfor kan det være en god ide at have en pletfjerner ved hånden. Giv pletten et sprøjt før du lægger det i vasketøjskurven, så det kan ligge og virke indtil næste vask. Du kan have en til hvidt tøj der indeholder blegemiddel og en til farvet tøj. Husk at tjekke om pletfjerneren kan bruges på alt det babytøj du har, så du ikke kommer til at skade stoffet.

Vask dit babytøj koldt og lufttør det

En god måde at få babytøj til at holde længere er at vaske det på lavere grader og lufttørre det. Det er selvfølgelig ikke alt tøj der kan vaskes koldt, men de gange det er muligt er det en god ide. Tøj slides mere når det vaskes på varme grader, altså over 30 grader. Der er også flere pletter der sætter sig permanent I tøjet, hvis det vaskes i varmt vand. Det er blandt andet pletter fra babymad, chokolade, marmelade, fingermaling og urin. Prøv at vaske dit babytøj korte programmer eller at vaske i hånden når du kan. Ud over vask, så skåner det tøjet at lufttørre det i stedet for at stoppe det i tørretumbleren.

Dæk pletter på babytøj med strygelapper

Der vil altid være pletter på babytøj der ikke kan fjernes, og huller der ikke kan sys sammen så det ser pænt ud. Så hvis der ikke er noget at gøre, kan du købe lapper der kan dække pletter på babytøjet. Strygelapper kan købes i søde og sjove motiver i for eksempel garn og sy butikker eller online. Hvis du vil stryge lappen over et hul, kan du eventuelt sy det sammen først, så hullet ikke bliver ved med at vokse under lappen.

Få babytøj til at holde ved at bytte det

En god måde at få babytøj til at holdeer ved at bytte det med andre forældre. De fleste af os kender nok en eller to forældrepar, der har børn der er lidt ældre eller lidt yngre end vores egne. Så ville det ikke være super smart hvis vi kunne bytte vores babytøj til børnetøj med andre forældre der lige har fået en ny? En ide kunne være at holde et byttemøde, hvor alle tager noget tøj med de ikke længere har brug for. Så kan i bytte tøjet indbyrdes, og samtidig hygge jer sammen med over en kop kaffe. Bonus er at du eventuelt kan bytte dig tilbage til dit babytøj hvis du får flere børn senere.

Køb babytøj de kan vokse ind i

Du kan forlænge levetiden af dit babytøj ved at købe tøj de kan vokse ind i. Det kan nok være fristende at købe tøj der lige nøjagtigt passer, fordi det ser åh så sødt ud. Men husk at der ikke går ret lang tid før det så begynder at stramme. Hvis du køber dit babytøjet en størrelse eller to større, kan dit barn vokse ind i det. En t-shirt kan først bruges som en kjole med leggings og senere sammen med et par bukser. Et par bløde bukser kan foldes op i en eller to folder, og så langsomt foldes ned når dit barn vokser.

Oprindeligt udgivet