Unilever logo
Cleanipedia logo

Sure sko, hvad gør man? Tips til lugtende sko

Dårlig lugt i sko er et problem de fleste af os kender til. Læs vores artikel og få tips til hvordan du kan slippe af med problemet.

Opdateret

Læsetid: 2 minutter

Sådan rengøres lædersko

Vi render dagligt rundt i vores fodtøj i timevis, hvor huden ikke får lov til at ånde ordentligt. Over tid fører dette til den famøse ildelugtende sko, der mest af alt giver os lyst til at smide dem ud og købe et par nye. Lugt i sko betyder dog ikke, at skoene nødvendigvis skal kasseres. Vi har i denne artikel samlet information om, hvorfor sure sko opstår – og giver gode råd til, hvordan du kan afhjælpe dårlig lugt i sko.

Som regel tåler skind- og læder sko ikke vask med vand og sæbe. Til gengæld kan de fleste lærred sko og sneakers sagtens tåle en maskinvask på 30 grader. Husk dog altid at læse vaskeanvisningen eller tjek med forhandleren før du går i gang.

Mine sko lugter – hvorfor?

Vores fødder er forsynet med svedkirtler, der danner sved. Når denne sved kommer i kontakt med naturlige bakterier fra fødderne, dannes den ubehagelige lugt, vi betegner som sure tæer. Det er altså helt normalt at have sure tæer engang i mellem.

Sure tæer bliver først et problem i en travl hverdag, hvor man ikke kan skifte sko. Efter flere timer med sure tæer i sko ender du med fodtøj, der har absorberet lugten og viderebringer den ildelugtende stank, næste gang du skal have skoene på. Heldigvis er der midler, der kan hjælpe dig med at slippe af med lugt i sko.

Sure sko, hvad gør man?

Ville det ikke være skønt, hvis man aldrig skulle døje med sure tæer? Sko skulle aldrig rengøres og man ville være en bekymring lettere. Vi har samlet et par gode råd til at fjerne dårlig lugt i sko. Bare følg denne guide til at undgå sure sko.

  1. Natron skal hentes frem fra køkkenskabet. Natron kan også købes i mange supermarkeder og hos materialisten.

  2. Drys en skefuld natron ud i skoene og lad det virke natten over.

  3. Brug en støvsuger dagen efter til at rengøre skoene.

  4. Du kan også komme visse typer sko en tur i vaskemaskinen, hvis nødvendigt. Tilsæt lidt eddike eller rodalon til at fjerne lugt med. Husk at læder- og skindsko skal have en anden behandling end med vand og sæbe.

Dårlig lugt i sko er noget de fleste af os kender til og et problem vi alle gerne vil komme udenom. Desværre er sure tæer i sko et uundgåeligt problem i en travl hverdag. Heldigvis kan problemet løses, hvis blot man har forståelse for, hvad der giver til sure sko og anvender den rigtige metode til at slippe af med dårlig lugt i sko.

Få flere nyttige tips, lær at rense dine sneakers med vaskemiddel og kom af med enhver lugt med denne video:

  • Tag sålerne ud af dine sko sommetider, så de kan blive luftet.

Oprindeligt udgivet