Der er ikke meget der giver mig en større følelse af summer, end en tallerken jørdbær med fløde og sukker. Det er næsten som at bliver taget tilbage til solrige dage i mine bedsteforældres kolonihavehus, hvor jordbærerne kunne plukkes direkte fra haven. Dog men den forskel at når jeg nu taber jordbær ned af mig selv, så har jeg ikke min bedstemor omkring mig til på magisk vis at få pletten til at forsvinde. Så her er 5 tips til klare de uundgåelige pletter sommerfrugter bringer med sig.
Overfør en smule af din pletfjerner til en mindre flaske, og tag den med i tasken for on-the-go pletfjerning. På den måde har du altid en pletfjerner ved hånden hvis uheldet er ude.
1. Start behandling af pletten med det samme
Jo længere pletten har at sætte sig, jo sværere bliver det at fjerne den. Så hvis du har mulighed for det, så tag tøjstykket af og start behandling af pletten med det samme. Begynd med at skrabe eventuelle resterende frugtrester af med en kniv eller neglefil. Løb derefter koldt vand over pletten, så du lader vandet løbe helt igennem stoffet. Når du kan se at pletten begynder at løsne sig, kan du gnide den med en svamp og lidt sæbe. Hvis du er heldig, så er det nok til at fjerne pletten.
2. Brug en pletfjerner
Hvis sæbe og vand ikke er nok til at få pletten af, så er det en god ide at prøve en pletfjerner. Der er mange forskellige kommercielle pletfjernere, der retter sig mod forskellige slags pletter og stof arter. Siden de er formuleret til at klare ekstra genstridige pletter, kan de skade dit tøj hvis de bliver brugt forkert. Derfor er det vigtigt at tjekke og følge fabrikantens specifikationer og instruktioner før du bruger en pletfjerner. Du kan overveje at have et par forskellige pletfjernere stående klar derhjemme til når uheldet er ude (især hvis du er lige så klodset som jeg er).
3. Vask tøjet på en lav temperatur
Hvis de to første behandlinger ikke er nok, så kan du vaske tøjstykket i vaskemaskinen - gerne med en forbehandlende pletfjerner. Selvom varme temperaturer kan hjælpe på nogle pletter, så kan varmt vand få frugtpletter til at sætter sig mere fast. Vask derfor tøjet på 30 grader eller under. Sørg dog for altid at tjekke tøjets generelle vaskeinstruktioner, så du ikke kommer til at skade tøjet i din iver for at fjerne pletten.
4. Brug blegemiddel på hvidt tøj
Jeg er en ekseptionel klodset person, der konstant spilder ned af sig selv! Så det er vist ikke en overraskelse at jeg ikke ejer ret meget hvidt tøj. Men på det jeg har, sørger jeg for at bruge en pletfjerner der er formuleret specielt til hvidt tøj. Hvis du er lige så stor fan af naturlige løsninger som jeg er, kan du bruge Brintoverilte 3% som et naturligt blegemiddel. Hæld Brintoverilte på pletten og lad det virke i 10-15 minutter. Vask derefter tøjet som du normalt ville.
5. Læg tøjet i blød hvis pletten ikke er væk
Hvis pletten stadig ikke er forsvundet efter vask, er det bedst at lægge det i blød med det samme. Hvis pletten tørre kan den sætte sig yderligere fast i tøjet. Bland en smule vaskemiddel i lunkent vand og lad tøjet ligge i blød natten over. For hvidt tøj kan du blande citronsaft eller eddike i vandet, og sætte det ud i solen i et par timer. Vask derefter tøjet som sædvanligt.