Unilever logo
Cleanipedia logo

Vaskemaskine lugter - Sådan fjerner man lugt fra vaskemaskinen

Brug vores guide til at slippe af med dårlig luft i vaskemaskine og hjælp dig selv til en bedre tøjvask fremover.

Opdateret

Læsetid: 5 minutter

Billede af en vaskemaskine

Undrer du dig over, hvorfor dit tøj ikke længere dufter rent og nyvasket efter en tur i vaskemaskinen? Har du opdaget en ubehagelig lugt i vaskemaskine? I så fald burde du måske undersøge, om du døjer med sur vaskemaskine.

Læs denne artikel og bliv klogere på, hvad du kan gøre, når din vaskemaskine lugter surt.

Lad vaskemaskinens låge og sæbeskufe stå åben efter vask, så maskinen kan tørre indeni og derved hæmmer man bakterievækst og risiko for dårlig lugt i vaskemaskine, der kan overføres til tøj og tekstiler.

Min vaskemaskine lugter – hvorfor?

Der kan være flere årsager til, at du er endt med en sur lugt i vaskemaskine. Oftest hænger en sur vaskemaskine sammen med vaske- rutiner, brug af forkerte midler og manglende rengøring. Det er heldigvis aldrig for sent at rette op på dette, men notér nedenstående årsager til dårlig lugt i vaskemaskine, så du kan hjælpe dig selv til bedre resultater fremover med din tøjvask.

  • Forkert dosering af vaskemiddel. Underdosering af vaskemiddel kan betyde at snavs ikke bliver fjernet effektivt og kan medføre sur lugt i vaskemaskine.

  • Vask ved lav temperatur. Det er godt at skåne miljøet ved at vaske ved lav temperatur, men desværre danner det også grobund for bakterievækst. Lad vaskemaskinen gennemføre vask ved 90 grader en gang om måneden for at formindske lugt i vaskemaskine.

  • Rengøring af vaskemaskine. Sørg for at sæbeskuffer, tromlen og gummilister bliver rengjort indimellem, så snavs ikke ophober sig og afgiver dårlig lugt. Brug gerne en sæbe beregnet til rengøring af vaskemaskine som fx den nye sæbe fra Omo.

  • Vaskemaskine kalket til. Sørg for at afkalke maskinen regelmæssigt, da skidt nemt sætter sig til kalkrester og medvirker til dårlig lugt i vaskemaskine.

Sur lugt? Vaskemaskinen kan rengøres

Vaskemaskinen kører næsten på døgndrift hos de fleste familier med små børn, og derfor ignorerer mange af os tit lugt fra vaskemaskine. Der er dog god grund til at reagere, hvis du opdager sur lugt i vaskemaskine eller fra sæbeskuffen, da dette kan afgive en mild sur lugt til dit vasketøj. Følg vores gode råd herunder og slip af med en sur vaskemaskine.

  1. Kør en kogevask på 90-95 grader med et godt vaskemiddel som fx Bamseline eller Biotex, da disse er fedtopløsende og hjælper med at fjerne gamle sæberester.

  2. Vask nu maskine igen ved 90-95 grader med 2 dl citronsyre eller husholdningseddike tilsat maskinens sæbeskuffe.

  3. Slut af med at gentage kogevask med vaskemiddel.

  4. Er du ikke stadig sluppet helt af med en lugtende, sur vaskemaskine, så prøv eventuelt med rodalon. Sørg for, at læse anvisningerne på etiketten grundigt og at efterskylle med en vask med vand.

Undgå at din vaskemaskine lugter surt ved at ændre dine vaske-rutiner en smule og få mere ud af din tøjvask. Sørg for regelmæssig rengøring af vaskemaskinen, så der ikke dannes grobund for at snavs og bakterier, der kan danne dårlig lugt i vaskemaskine. Hvis der opstår en sur lugt, er det ofte nok at tage en hovedrengøring af vaskemaskinen. Denne opgave er nemt klaret, hvis bare den rigtige metode tages i brug.

Lær at vaske bh-er

* Forebyg sur vaskemaskine ved at forstå årsagerne til den dårlige lugt

  • Bekæmp sur vaskemaskine med regelmæssig rengøring

  • Kogevask vaskemaskinen ved høj temperatur tilsat et effektivt vaskemiddel som fx Bamseline eller Biotex, så fedt og snavs opløses.

Oprindeligt udgivet