Unilever logo
Cleanipedia logo

Den ultimative guide til flydende vaskemiddel

Doserer du ikke dit flydende vaskemiddel korrekt, kan du risikere at ødelægge dit tøj på længere sigt. Lær hvordan du bruger flydende vaskemiddel, se her

Opdateret

Læsetid: 2 minutter

Den ultimative guide til flydende vaskemiddel

I dag findes der mange forskellige typer af flydende vaskemiddel, og det kan derfor være svært at finde rundt i alle de forskellige anbefalinger om, hvordan du anvender det bedst. De fleste tror, at det er simpelt at anvende en vaskemaskine, men du kan nemt risikere at gøre det helt forkert. Derfor har vi samlet vores bedste råd til de forskellige typer af flydende vaskemiddel her.

Hvor placerer du det flydende vaskemiddel i maskinen?

Moderne vaskemaskiner har flere forskellige skuffer, hvor du kan tilføje dit flydende vaskemiddel. Derfor kan det faktisk være ret svært at vide, hvilken skuffe det skal i. Nogen anbefaler at putte vaskemidlet direkte i tromlen, mens andre fraråder det. Så hvad er bedst? Om dit flydende vaskemiddel skal i tromlen eller skuffen afhænger af, hvilket vaskemiddel du anvender.

De fleste vaskemaskiner har tre forskellige skuffer, som er markeret med I / II / *. Den første er til forvask, og bør kun anvendes, når du vasker meget snavset tøj. Det andet rum er der, hvor du skal putte dit flydende vaskemiddel i med mindre andet er anvist på produktets emballage. Det sidste rum er til skyllemiddel, som du kan bruge når og hvis du finder det relevant.

Hvor meget flydende vaskemiddel skal jeg bruge?

Risikoen for, at du bruger for meget flydende vaskemiddel, er større end, at du anvender for lidt. Anvender du for meget vaskemiddel, bliver tøjet ikke mere rent, men tøjet føles i stedet ubehageligt.

For meget sæbe, kan nemlig ikke opløses i den mængde vand, som bliver anvendt i cyklussen, og derfor bliver sæben ikke skyllet ud. Derimod sætter det sig i tøjet, og efterlader det helt stift. Heldigvis har de fleste vaskemiddelproducenter angivet på emballagen præcis hvor meget flydende vaskemiddel, du skal anvende.

I Danmark har vi alt fra blødt til hårdt vand, og mængden af vaskemiddel skal derfor tilpasses, hvor i landet du bor. Bor du et sted, hvor der er hårdt vand, skummer sæben ikke særlig godt. Derfor skal du som regel anvende mere vaskemiddel, da sæben skal kæmpe med de naturlige mineraler, der findes i vandet.

Flydende vaskemiddel og andre typer af vaskemiddel

Alle typer af vaskemiddel er gode, og vi kan ikke sige, at det ene er bedre end det andet. Men for at få det bedste resultat, er der nogle forskelle, du skal være opmærksom på.

Flydende vaskemiddel

Flydende vaskemiddel er anset for at være en god all-rounder. Flydende vaskemiddel opløses altid i vandet, og er dermed lettere at dosere korrekt. Flydende vaskemiddel er specielt effektivt til kolde og hurtige vaske.

Vaskepulver

Modsætningen til flydende vaskemiddel er vaskepulver, som kan være mere budget-venlig. Dog kan vaskepulveret have svært ved at opløse sig ved lavere temperaturer, og er derfor ikke den bedste løsning, hvis du vasker dit tøj på 30 grader.

Vaskekapsler

Ved at anvende vaskekapsler får du de samme fordele, som hvis du anvender flydende vaskemiddel, men i en smart indpakning. Du skal hverken dosere selv og de efterlader ikke et rod.

Oprindeligt udgivet