Unilever logo
Cleanipedia logo

Fjern pletter på gulvtæppe

Pletter på gulvtæpper skal behandles med omhu, og kan være svære at fjerne. Vi har samlet gode råd til, hvordan du fjerner alt fra olie til rødvinspletter.

Opdateret

Læsetid: 5 minutter

Fjern pletter på gulvtæppe

Har du et gulvtæppe derhjemme eller væg-til-væg gulvtæpper kan en plet medføre, at hele huset kommer til at fremstå rodet. Det kan være ekstremt svært at få pletterne af væk, så derfor har vi samlet vores bedste råd til dig. Uanset om du har spildt olie, børnene har leget med farveblyanter eller om det bare er hverdagens snavs og støv kan du få tæppet til igen at fremstå pænt og rent med disse gode råd.

At fjerne pletter fra tæpper behøver slet ikke at være så svært, og her giver vi nogle bud på simple metoder, som du kan bruge til at fjerne selv de mest genstridige pletter. Der er nogle enkle råd som vi anbefaler at følge uanset, hvilken type plet du skal fjerne:

  • Værd opmærksom på, hvilket type tæppe du har og følg altid instruktionerne, så du ikke forårsager nogen skade.

  • Fjern pletten så hurtigt som muligt efter den er kommet.

  • Dyp med køkkenrulle eller et viskestykke.

  • Anvend en pletfjerner specifikt til tæpper og den rigtige plettype.

Fjern rustpletter fra tæpper Rust har en unik kemisk sammensætning, og kan derfor være ekstra svær at få af tæpper. Nogle typer af pletfjerner kan have den modsatte effekt på pletten og rent faktisk få den til at sætte sig. Derfor er det vigtigt at anvende et pletfjerningsmiddel specifikt til rust. Du får den bedste effekt ved at blande pletfjerner med naturlige ingredienser for at nedbryde rusten:

  • Påfør pletfjerningsmidlet grundigt på hele pletten med en svamp.

  • Lad det virke ca. 5 min, og gnid pletten grundigt med en svamp, som er gennemblødt med varmt vand. Du skal gerne se resultater med det samme.

  • Påfør herefter citronjuice og salt på pletten og lad det sidde i 24 timer.

  • Dagen efter skal du blot fjerne resterne med en våd klud.

Fjern blæk fra tæpper

Har du fået blæk på tæppet kan det heldigvis nemt og hurtigt fjernes igen. Du kan anvende husholdningssprit på en klud, som du dupper på pletten efter følgende metode:

  • Dup pletten med en tør klud, så du fjerner overskydende blæk, hvis pletten stadigvæk er våd. Alkohol binder sig til blæk, så pletten løsnes.

  • Herefter har du mulighed for at fjerne pletten direkte. Tør af med en våd klud så du er sikker på, at alt husholdningsspritten er væk.

Fjern olie fra tæpper

Ligesom blæk pletter fjerner du også hurtigt olie pletter fra dit tæppe med følgende metode:

  • Anvend køkkenrulle til at duppe pletten tør. Sørg for at fortsæt indtil der ikke længere kommer ny olie på papiret.

  • Gnid husholdningssprit på pletten, og tør efter med en ren og hvid klud.

  • Sidder pletten stadigvæk fast? Anvend opvaskemiddel på pletten med en svamp og tør efter med en våd klud.

Fjern rødvin fra tæpper

Rødvinspletter er straks mere stride at arbejde med, og bør altid fjernes hurtigst muligt for at modvirke den sætter sig permanent. Anvend straks en tør klud til at duppe pletten helt tør.

Husk at teste farveægtheden på tæppet inden du påfører pletfjerneren på selve pletten. Skal du fjerne rødvinspletter fra lyse gulvtæpper anbefaler vi følgende metode:

  • Anvend en blanding af brintoverilte og bagepulver på pletten. Lad det sidde i få minutter og fjern med en våd klud.

  • Du kan også anvende eddike og almindelig vaskemiddel t.ex. Bio-tex vaskemiddel. Skyl efter med vand.

Oprindeligt udgivet