Unilever logo
Cleanipedia logo

Sådan fjerner man fedtpletter

Det er meget lettere end du tror, at få fedtpletter ud af dit tøj! Klik her for at se hvordan man fjerner fedtpletter fra tøj.

Opdateret

Læsetid: 2 minutter

fjerne fedtpletter

Et fedtstænk fra en stegepande eller en fedtplet på et par arbejdsbukser, behøver ikke at være et vaske-mareridt. At fjerne fedtpletter kan ofte være meget nemmere end at have med andre typer pletter at gøre, da oliebaserede pletter kan nedbrydes effektivt med opvaskemiddel. Denne artikel vil forklare processen bag fjernelse af fedtpletter, samt hvilke produkter du skal bruge.

Jo hurtigere du får behandlet en fedtplet på tøjet, desto bedre resultat får du.

Sådan får du fedtpletter af tøjet

Sammenlignet med måden at fjerne andre pletter på, så er det relativt simpelt at fjerne fedtpletter på tøjet. Sørg altid for at tjekke vaskeinstruktionerne for at være sikker på, at hvert stykke tøj kan holde til processen. Husk at teste rengøringsprodukterne på et skjult område af tøjet, som f.eks. ved manchetten eller inde i en syning, for at være sikker på at det ikke misfarver eller laver pletter på dit tøj.

Produkter til at fjerne fedtpletter med:

Vaskemiddel

  • Hæld et biologisk nedbrydeligt vaskemiddel, som f.eks. Biotex, på pletten og gnid det blidt ind i pletten

  • Tjek vaskeinstruktionerne på dit tøj og vask på det varmest mulige program som det tillader

  • Sørg for at pletten er helt fjernet før du tørrer tøjet. Er pletten ikke væk, så start forfra eller prøv metoden nedenfor

Opvaskemiddel

Selvom det altid anbefales kun at bruge produkter der er fremstillet til at vaske tøj med, så kan de fedtopløsende egenskaber i opvaskemiddel være meget nyttige når det handler om at fjerne genstridige fedtpletter, specielt hvis du har spildt madlavningsolie i køkkenet og skal behandle pletten hurtigst muligt.

  • Læg tøjet frem og dæk pletten med en udvandet opløsning af opvaskemiddel, som f.eks Neutral

  • Gnid opvaskemiddel blidt ind i stoffet med dine fingre. Du vil kunne se at pletten begynder at blive opløst næsten med det samme, da de fleste opvaskemidler kan absorbere fedtstoffer direkte.

  • Rens opvaskemidlet ud og vask derefter tøjet som normalt med vaskemiddel.

Særligt genstridige pletter kan fjernes ved at bruge opvaskemidlet gentagne gange.

Det var det. Det er hurtigt og nemt at fjerne fedtpletter fra tøjet, og du behøvede ikke engang at købe specielle pletfjerningsprodukter.

  • Tjek vaskeanvisningerne på dit tøj, for at være sikker på at metoden er passende

  • Test opvaskemidlet på et lille hjørne først

  • Hvis testen viser sig at være vellykket, kan du derefter putte mere opvaskemiddel på, før du grundigt renser det igennem, og vasker det som du normalt ville

Oprindeligt udgivet