Oliepletter er nemme at lave og heldigvis er de ligeså lette at fjerne. Denne trin for trin guide giver instruktioner til, hvordan man får bugt med olie på tøj, der normalt skal renses, delikate tøjmaterialer samt hverdagstøjet. Man får også generelle råd til hjemmelavede remedier og kommercielle produkter.
Der er godt nyt, oliepletter på tøjet behøver ikke at være enden på alting og alt man har brug for, er almindelige husholdningsprodukter. Brug enten et vaskemiddel særligt udviklet til at håndtere genstridige pletter, såsom OMO eller Neutral, eller benyt et opvaskemiddel, da det også er effektivt til at fjerne olie fra tøj. Biotex er også et godt alternativ med deres forskellige produkter.
Sådan fjerner man olie fra tøjet: Generelle råd
Reagér hurtigt. Jo hurtigere man bearbejder pletten, desto nemmere bliver det at komme af med pletten igen. Selv et par timer kan gøre en forskel og hvis man venter et par dage med at behandle en fedtplet, kan det nemt vise sig at blive katastrofalt.

Læs altid tøjmærkaterne først. Før man gør noget som helst, bør man læse producentens instruktioner for at se hvilke råd der gives. Varmt vand er generelt bedst til at fjerne oliepletter, men vær sikker på at varmt vand ikke skader dit tøj. Man bør være forsigtig, når man håndterer varmt vand for at undgå at komme til skade.
Tør aldrig tøjet i tørretumbleren før oliepletten er behandlet. De høje varmetemperaturer fra tumbleren kan få oliepletten til at sætte sig fast i materialet, så undersøg altid dit tøj før det ryger i tørretumbleren.
Dup forsigtigt pletten for at fjerne overskydende fedt. Brug en serviet, køkkenrulle eller vatpind til at presse forsigtigt på pletten fra begge sider af materialet. Gnid ikke pletten, olien bør kun opsuges.
Fjernelse af olie på tøjet: Hverdagstøj
Til hverdagstøj er der masser af kommercielle produkter og hjemmeremedier, der kan hjælpe med at fjerne fedtpletter.
Kommercielle pletfjernere og vaskemidler er specielt fremstillede til at bearbejde fedt og oliepletter. Forbehandl pletten med Biotex og lad tøjet ligge i blød i mindst 30 minutter før du skrubber pletten under en stråle af varmt vand. Maskinvask så ifølge instruktionerne.
Opvaskemiddel skærer igennem fedt på selv de mest beskidte tallerkener, så mange anbefaler også at bruge det til at behandle fedtpletter på hverdagstøjet. Brug varmt vand og farveløst opvaskemiddel. Tildæk pletten med opvaskemidlet og brug en gammel, ren tandbørste til at skrubbe pletten i cirkulære bevægelser.
Skyl efterfølgende sæben ud med eddike eller varmt vand. Hvis pletten stadig er synlig, er det muligvis nødvendigt at gentage processen.
Når pletten er blevet synligt behandlet og fjernet, smides tøjet ind i vaskemaskinen og bør vaskes på den højest mulige temperatur ifølge instruktionerne.
Fjernelse af olie på tøjet: Delikate tøjmaterialer
Delikate materialer kan nemt blive ødelagte hvis man skrubber pletterne. Heldigvis er der et par nyttige tricks der kan hjælpe med den delikate situation:
Nogle kommercielle produkter og pletfjernere kan bruges på delikat tøj, læs instruktionerne for at undersøge om det er tilfældet.
En anden god mulighed er at dække pletten med talkumpulver, babypulver eller majsstivelse.
Efterlad tøjet i varme omgivelser, dog ikke under direkte varme, i et par timer eller natten over. Den varme temperatur får pulveret til at absorbere olien.
Børst pulveret væk. Hvis pletten stadig er synlig, bør processen gentages.
Vask efterfølgende tøjet ifølge instruktionerne og benyt Biotex.
Fjernelse af olie på tøjet: Tøj der kræver rens
Hvis dit tøj normalt kræver rens, anbefales det at medbringe tøjet til renseriet hurtigst muligt. Inden du tager afsted, anbefales det at drysse pletten med talkumpulver, babypulver eller majsstivelse. Det kan muligvis gøre det lettere for renseriet at fjerne pletten – eller også fjerner det pletten fuldstændigt hvilket sparer dig en tur til renseriet.
De ovenstående råd burde gøre det simpelt at fjerne oliepletter når først uheldet er sket og få dit tøj til at holde sig friskt og rent uden at gøre vasketøjet til et mareridt.
Handl hurtigt – hvis du lader oliepletter sive ind i tøj, bliver de sværere at fjerne
Forbehandl oliepletter med pletfjernere eller rengøringsmidler. Vask ikke tøj før olienpletten er fjernet, da varmen kan forårsage at pletten går dybere i stoffet
Når oliepletten er fjernet, vask tøjet i henhold til vaskeanvisningen