Unilever logo
Cleanipedia logo

Sådan rengør man en vaskemaskine der lugter

Lad ikke en lugtende vaskemaskine ødelægge vasketøjet. Læs dette råd om rengøring af vaskemaskine og fjern dårlig lugt med rens og afkalkning af vaskemaskine.

Opdateret

Læsetid: 2 minutter

Billede af en vaskemaskine

Vaskemaskinen kører næsten i døgndrift i de fleste familier med små børn og derfor overser mange af os tit rengøring af vaskemaskinen. Dette resulterer i at vaskemaskinen lugter og afgiver en mild sur lugt til vasketøjet. Rens af vaskemaskine er heldigvis ikke nogen større opgave, så hvorfor ikke give maskinen lidt opmærksomhed så du igen har rent og lugtfrit tøj i skabet?

Lad vaskemaskinens låge stå åben efter hver vask, så maskinen kan tørre indeni. Dette hæmmer bakterievækst og reducerer risikoen for at vaskemaskinen lugter.

Rengøring af vaskemaskine

Når vaskemaskinen lugter er det på høje tid med en hovedrengøring af vaskemaskinen. Følg disse trin og du opnår et bedre resultat ved næste tøjvask.

  1. Rens sæbeskuffen grundigt, så den er fri for sæberester.

  2. Skrub vandhullerne over sæbeskuffen med en hård børste for at fjerne bakterier og kalk.

  3. Tøm vaskemaskinens trevlesi og rengør den grundigt med en lille børste.

  4. Tør maskinens ruder og kanter med en fugtig mikrofiberklud.

  5. Slut af med at lade maskinen køre en vask ved høj temperatur.

Afkalkning af vaskemaskine

Som det er tilfældet med elkedlen og andre apparater, der kommer i jævnlig kontakt med vand, kan det være svært at undgå kalkbelægninger i vaskemaskinen. Derfor er det nogen gange nødvendigt med afkalkning af vaskemaskine. Følg denne simple guide til en kalkfri vaskemaskine.

  1. Start med at skrabe synlig kalk væk fra maskinens vandhuller. Brug en kødnål eller en lille børste til at skrabe kalken løs. Alternativt kan du lave en eddikeblanding (vand og eddike) eller en mild citronsyre og sprøjte det i hullerne, da dette vil opløse kalken i vaskemaskinen. Husk at bruge handsker når du er i kontakt med syrekemikalier og vask hænderne grundigt bagefter med en mild håndsæbe som f.eks. Neutral flydende håndsæbe. Tjek også maskinens manual, da visse producenter fraråder brug af afkalkningsmidler i deres maskiner.

  2. Lad vaskemaskinen køre en vask ved høj temperatur (60-90 grader) med citronsyre/eddikeblanding, hvis den er meget tilkalket.

  3. Lad maskinen køre en vask igennem med brun sæbe efterfulgt af en vask uden noget for at fjerne kalk- og sæberester.

Undgå at vaskemaskinen lugter

Der findes nogle gode råd til hvordan du kan holde vaskemaskinen lugtfri. Husk disse råd så du undgår at din vaskemaskine lugter.

  • Brug altid korrekt dosering af vaskemiddel

  • Lad maskinen vaske ved høj temperatur fra tid til anden

  • Jævnlig rens af vaskemaskine (sæbeskuffe, plastkanter, gummilister m.m.)

  • Hovedrengøring af maskinen et par gange om året

  • Afkalkning af vaskemaskine en gang om måneden

Find ud af hvordan man anvender en vaskemaskine i denne trin-for-trin video:

Lær at vaske bh-er

* Rens jævnligt vaskemaskinens sæbeskuffe, kanter og gummilister og foretag en større rengøring af vaskemaskinen et par gange om året.

  • Husk afkalkning af vaskemaskine en gang om måneden

  • Vask tøj med et vaskemiddel som f.eks. OMO eller Bio-tex, der skåner både tøj og maskine.

  • Tjek altid vaskemaskinens brugsvejledning for instruktioner før du rengør den.

Oprindeligt udgivet