I hjemmet

Brug eddike til rengøring: Tips og gode råd med eddike

Du kan bruge din eddike fra køkkenskabet til mange forskellige formål! Gå efter en naturlig løsning og se her, hvordan du kan bruge eddike til rengøring.

Destilleret klar lagereddike kan bruges til mange ting i hjemmet. Men ved du hvornår, du skal bruge eddike til rengøring og hvornår, du skal benytte rengøringsprodukter fra supermarkedet?  Selvom eddike har mange anvendelsesmuligheder, kan det ikke bruges til det hele.  Her er fire situationer, hvor du kan bruge eddike til rengøring – og fire situationer, hvor du skal have fat i supermarkedets rengøringsprodukter i stedet.

Hvornår skal man bruge eddike til rengøring

Den klare lagereddike er et giftfrit og naturligt produkt, der kan klare mange små rengøringsopgaver i tilfælde, hvor der enten ikke findes et tilsvarende produkt på hylderne i supermarkedet – eller hvor de kommercielle produkter indeholder kemikalier, der gør dem mindre miljøvenlige eller mindre egnede i en husholdning med små børn.  Her er fire eksempler på rengøring med eddike:

  1. Som lugtfjerner – I stedet for at bruge supermarkedets luftfrisker til at kamuflere en ubehagelig odeur, kan eddike tage den dårlige lugt. Du skal bare være opmærksom på, at eddike i sig selv har en ret skarp lugt.
  • Fyld en skål, der tåler mikroovn, med 1/2 kop eddike og 1/2 kop vand. Sæt skålen i mikroovnen i 2-3 minutter på kogepunktet. Det vil fjerne al lugt fra din mikroovn. Vær forsigtig, når du gør dette, da både væsken og skålen bliver meget varm. Vent med at tage skålen ud af mikroovnen, til den er kølet af.
  • Du kan også dyppe en svamp i fortyndet eddike og aftørre indersiden af din almindelige ovn. Skyl efter med vand, og lad ovnen stå åben og lufttørre. Så er din ovn helt lugtfri.  Det anbefales ikke at bruge supermarkedernes luftfriskere i køkkenet, da de kan forurene madvarer.
  1. Som kalkfjerner – Den naturlige syre i eddike kan nedbryde kalk og kalkaflejringer fra hårdt vand på overflader, der kommer i kontakt med din mad og hud. Det gør eddiken til et velegnet alternativ, hvis du ikke har adgang til et kraftigere virkende rengøringsmiddel fra supermarkedet.
  • Afkalk din kedel ved at fylde den med en fortyndet eddikeopløsning. Lad vand-eddikeopløsningen koge op, sluk, og lad opløsningen virke natten over. Hæld vandet ud, og skyl kedlen grundigt med koldt vand inden brug, så du er sikker på, at alle kalkrester er væk.
  • Hvis dit brusehoved er kalket til, kan du skrue det af og lade det ligge natten over i en skål med vand og eddike.
  1. Eddike giver vasketøjet et ekstra pift – Eddike alene kan ikke bruges til tøjvask, men det kan være med til fremhæve farverne og fjerne lugt, hvis det anvendes sammen med et kvalitetsvaskemiddel som f.eks. Superkoncentreret Bio-tex.
  • Tilsæt 1/4-1/2 kop klar eddike til det sidste hold skyllevand i vaskemaskinen. Det er med til at fremhæve farverne i tøjet, fjerne sæberester og ubehagelige lugte samt modvirke statisk elektricitet! Husk, at du aldrig må kombinere eddike med et blegemiddel! Det vil udvikle giftig klorgas.
  1. Til at fjerne klæberester – Kender du det, at når man piller et klistermærke eller et prismærke af en gave eller en pynteting til hjemmet, sidder der en irriterende rest lim tilbage? Dyp et stykke stof i eddike, og læg stoffet på det klistrede område i 15-20 minutter. Tør af, og overfladen er fin og ren!

Få flere tips, find ud af hvordan man renser brusehoved trin for trin i denne video:

Afkalkning af brusehoved

Hvornår skal man ikke bruge eddike til rengøring

Eddike egner sig ikke til alle rengøringsopgaver. Her er et par eksempler på, hvornår eddike kan være sundhedsskadeligt for dig eller andre i hjemmet – sørg i disse situationer for at bruge et egnet rengøringsprodukt fra supermarkedet i stedet!

  1. Eddike er ikke en erstatning for sæbe – Eddike kan bruges til meget, men husk at det er en syre, og mange sæber og basiske rengøringsprodukter (som opvaskemiddel) er de eneste produkter, der kan fjerne fedt fra din opvask. På samme måde er det Superkoncentreret Bio-tex, der fjerner snavs og fedt fra dit tøj, eddiken kan kun bruges til at give vasketøjet et ekstra pift.
  2. Du må ikke bruge eddike på aluminium og køkkentøj af støbejern – Metallernes overflade bliver ødelagt af eddiken. Brug altid et opvaskemiddel fra supermarkedet, som f.eks. Persil, når du vasker op. Hvis du har brug for eddike til at fjerne kalk eller sæbeskum, må du kun bruge det på rustfrit stål eller på emaljeret støbejern.
  3. Du må ikke bruge eddike på voksbehandlede overflader – Eddiken fjerner voksen og efterlader en mat overflade. Brug aldrig eddike på en voksbehandlet bil. Og på voksbehandlede trægulve skal du i stedet bruge et specialprodukt som f.eks. Cif Wood Floor Cleaner Camomile.
  4. Eddike må aldrig nogensinde kombineres med blegemidler – Det er et stort no-go, når det gælder rengøring med eddike.  Eddike kan bruges til mange rengøringsopgaver, men kombinationen af eddike og blegemiddel udvikler giftig klorgas. Brug i stedet et blegemiddel fra supermarkedet, f.eks. Domestos Bleach, og hold det langt væk fra eddikeflasken. Læs altid vejledningen på emballagen, og test produktet på et mindre, ikke synligt, område før brug.

Disse eksempler skulle gerne have givet dig en god fornemmelse for, hvornår du kan bruge eddike til rengøring – og hvornår du absolut ikke kan. Nu, hvor du kender forskellen på brug af eddike og supermarkedets specialudviklede rengøringsmidler, kan du nemt rengøre hjemmet miljøvenligt, sikkert og effektivt!

Bedste tip


Eddike kan anvendes til mange formål, men intet produkt kan alt. Lav en hurtig test på et mindre, ikke synligt, område, så du er sikker på, at overfladen tåler behandlingen.

Sikkerhedsadvarsel


Brug biocider med omtanke. Læs altid vejledningen på emballagen samt produktinformation før brug.