Unilever logo
Cleanipedia logo

Sådan rengører man malerpensler og -ruller

Rengøring af pensler kan synes svært. Men rensning af pensler er egentlig nemt og hurtigt – vi viser dig, hvordan du kan rense pensler fri af selv oliemaling.

Opdateret

Læsetid: 5 minutter

Sådan rengører man malerpensler og -ruller

Malerpensler og -ruller er som ethvert andet værktøj – medmindre du renser dem ordentligt en gang imellem, vil de stoppe med at fungere så godt som de skal. Siden det kræver lidt specialviden, har vi forberedt en forklaring på, hvordan man renser malerpensler. Vi har også inkluderet et afsnit om rengøring af malerruller, da dette er endnu mere specialiseret.

En hurtig skylning med postevand er nok ved almindeligt brug, men de fleste typer maling er vandafvisende og over tid, vil der ophobes rester, der forhindrer penslen i at optage ny maling.

Det første du skal gøre, er at finde ud af hvilken grundmaling du har brugt. Hvis den ikke er af olie, skal du blot bruge varmt sæbevand. Men har du malet med olie af enhver art, bliver du nødt til at tilsætte terpentin i blandingen. Akryl kræver også en vis særbehandling – her skal du enten bruge en specialudviklet balsam eller penselsæbe. Ligegyldigt hvad for et rengøringsprodukt, du bruger, skal du huske at læse vejledningen på etiketten først og følge alle sikkerhedsinstruktionerne. Husk også at teste produktet på et lille område først.

Det vigtigste at huske vedrørende rengøring af pensler og ruller er, at jo før du starter, desto lettere vil det være. Hvis du ikke kan starte hele processen med det samme, lad så det brugte maleudstyr ligge i blød i en krukke eller balje med vand, indtil du kan finde tid.

Rengøring af malerpensler: En trin-for-trin guide

Olie-fri maling er lettere at fjerne, så vi begynder med disse.

  1. Skyl penslerne grundigt i koldt vand, indtil vandet er klart.

  2. Brug et tomt syltetøjsglas eller anden velegnet beholder og fyld den med en blanding af opvaskemiddel og varmt vand. Som altid skal du sørge for at holde alle midler godt væk fra dine øjne og mund.

  3. Læg penslerne i blød i sæbevandet i et par minutter. Fjern genstridige rester ved at gnubbe penslerne blidt med fingrene.

  4. Skyl penslerne igen.

  5. Form penslerne med hånden, imens de er stadig er våde, og lad dem lufttørre.

Til oliebaseret maling skal du også bruge den ovenstående metode. Men før penslerne iblødsættes i varmt sæbevand, skal du gøre følgende:

  1. Fyld beholderen med en lille smule terpentin. Du bør ikke hælde for meget i – kun lige nok til at dække penselhovedet.

  2. Tryk forsigtigt penslerne ned i terpentinen og snur dem rundt for at sikre at alle penselhårene er dækkede.

  3. Følg ovenstående metode fra trin 3 og fremefter.

Det siger sig selv at du skal rense pensler i et godt ventileret område for at undgå at indånde damp af terpentinen, holde den langt væk fra dine øjne og mund, utilgængelig for børn og også være iført handsker for at beskytte din hud.

Rengøring akrylmalerpensler

Akrylmalerpensler kræver en specifik behandling:

  1. Begynd med at skylle dem under koldt vand, indtil størstedelen af malingen er fjernet og vandet er klart.

  2. Dernæst masserer du forsigtigt den specialudviklede balsam eller penselsæbe ind i hvert penselhår.

  3. Skyl dem grundigt og form penselhovederne med hånden.

  4. Lad dem lufttørre.

Sådan rengøres en malerrulle

Hvis du ikke ved, hvordan man rengører en malerrulle, vil vi ikke kigge ned på dig – det er jo ikke en hverdagsopgave. Du skal bruge en stor spand, noget avispapir, sæbe og terpentin. Ligesom med rensning af pensler, vil olie-fri maling, så som latex, være meget nemmere at fjerne – her skal der nemlig kun bruges sæbe og vand. Oliebaseret maling kræver derimod lidt mere arbejdsindsats.

  1. Fjern overskydende maling ved at tørre den af ​​på avispapiret.

  2. Fyld spanden med varmt sæbevand.

  3. Fjern rullen fra monteringen og læg den i spanden.

  4. Vrid rullen flere gange med hænderne, indtil vandet begynder at blive klart.

  5. Når den er ren, monterer du rullen og snurrer den hurtigt rundt for at fjerne overskydende vand.

  6. Lad rullen lufttørre.

Til oliebaseret maling skal du tilsætte en rimelig mængde terpentin eller fortyndingsmiddel til blandingen. Vi foreslår omkring en tredjedel af beholderen. Husk at disse kemiske produkter kan irritere huden og indeholde giftstoffer. Vi råder dig til at bære beskyttelsesbriller, når du rengører dine malerruller for oliebaseret maling, især i løbet af tørringen.

  • Fjern overskydende maling med koldt vand eller avispapir

  • Læg pensler og ruller i blød med rengøringsmiddel

  • Skyl grundigt og lad lufttørre

Oprindeligt udgivet